La Coruna

Tirsdag d. 31 august 2009
43°22.161 N
008°23.149 W




Vi havde ikke fået meget søvn det sidste halve døgn, inden vi ankom til La Coruna i nord Spanien. Marinaen var imponerende flot og helt ny. Efter en flaske Champagne til morgenmad, var vi alle så søvnige, at vi straks lagde os til køjs. De første vågnede allerede kl. 12 og Dennis blev liggende til klokken næsten var 2 om eftermiddagen, da han havde haft en af de sidste vagter og derfor ikke havde fået meget søvn. Lasse havde hentet morgenbrød og maden blev indtaget oppe i cockpittet, sammen med en god omgang spansk sol. Det var nu tydeligt at vi var meget mere syd på. Nogle få hundrede meter fra båden lå der en mindre borg, lidt længere væk kunne vi se nogle palmer og ved bådebroen ved siden af os, kunne vi se vores nye venner fra S/Y Jenny. Alt indikerede at det nok skulle blive nogle gode dage i La Coruna.


Den nye bygning tilhørende marinaen, med nogle ekstraordinære faciliteter.


Lasse fortalte imens vi spiste morgenmad, at vi af Jan og Eli, var blevet inviteret over at spise aftensmad kl. 18 på deres imponerende båd. Klokken var allerede mange og vi kunne se, at vores egen båd, godt kunne have brug for rengøring og oprydning efter sejladsen over Biscayen. Vi afsatte et par timer til at skylle båden, udstyr, instrumenter, sejl og sejlertøj for salt. Vi klarede opvasken, pakkede sejlene og ryddede op og efter ikke mere end halvanden times effektiv arbejde, kunne vi igen være tilfredse med bådens tilstand.

Eli og Jan tog imod os i deres enorme cockpit og vi havde taget to flasker Champagne med over for også at ønske dem tillykke med at have besejret Biscayen. De havde endda gjort det på godt lige under 48 timer, hvilket er noget usædvanligt, ud fra hvad vi har hørt tidligere fortalt.
Champagnen blev åbnet og der blev skålet. Eli satte et prægtigt fad på bordet, med 5 forskellige salgs kød, en stor skål salat og ris kom også frem. Vi spiste, drak, hyggede os og fortalte historier om hid og did. Da klokken var 2 om natten og en stor æblekage var blevet fortæret, takkede vi godnat og på gensyn. Det havde været en formidabel aften og det gensidige ønske om at skulle følges ad ned af den portugisiske kyst, var blevet endnu større.


Champagnen åbnes og der skal fejres


Efter dejlig mad deles erfaringer og historier


Den lille globus kom også frem, da Eli og Jan fortalte om deres planer rundt om Cap Horn og Stillehavet.


S/Y Jenny er 58 fod lang og er fremstillet utrolig flot og velindrettet. I cockpittet der her ses på billedet, kan der sagtens sidde 8-10 personer til spisning.


Anders sidder og lytter en af Jans hvalfangerhistorier.


En snedig opfindelse til alle de, der køber vin i en 3 liters boks, i stedet for flasker. Denne fikse lille fisk, skjuler posen fra boksen og vinen hældes ud af munden på den. Vi håber på at kunne bringe en af disse med hjem.



Dagen efter besluttede Anders og Lasse at hjælpe Eli og Jan med et problem der var opstået med deres båd, netop som de sejlede ind i deres bås. De havde bakket ind stille og roligt og pludseligt, var båden begyndt at larme og ryste. Jan slukkede motoren og frygtede det værste. De havde heldigvis fået den ene fortøjning på land og kunne derfor godt bugsere båden helt ind, så hele båden kunne fortøjes. De kunne herefter se, da de kikkede under båden fra land, at der hang noget reb i deres skrue. Det var netop dette problem, som Lasse og Anders ville hjælpe med.
De startede ud med maske og snorkel og det lykkedes dem også at fjerne det meste tov på den måde. Der var 10-15 meter tov snoet hårdt omkring akslen ved roret. Til sidst var tovet blevet så hårdt og smeltet, at de ikke kunne arbejde videre, før end de fik rigtig dykkergrej på. De Hentede derfor en af de to fyldte dykkerflasker, som vi har ombord og gik atter i gang med at fjerne det resterende tov. Det tog dem yderligere 30 minutter, en ”rambo-kniv” og en papegøjetang, før de blev færdige. Eli og Jan var glade for det gode arbejde og serverede herefter hjemmelavet pizza. Efter en kold øl og nogle historier, skulle vi videre med vores daglige sysler og vi var så heldige at kunne låne deres foldecykler, til de indkøb vi skulle have ordnet.

Anders og Lasse blev sendt ud for at handle ind og vaske tøj, alt i mens Dennis ordnede båden fra morgenmaden, stuvede dykkerudstyret tilbage og gennemgik regnskab og likviditetsbudget.


Lasse nyder her atmosfæren på en stor plads placeret i centrum af La Coruna.


Rådhuset i La Coruna.


Flot spansk arkitektur fra en tid langt før vores.


Billede taget i efter skumringen i en park nær ved marinaen.


En af de mange legepladser placeret i byens centrum. På mange måder lignede udendørs faciliteterne for børn og voksne, dem der også findes i Shanghai.


En allé med palmer.


Nogle af La Corunas specialiteter.


Gadehandlere der repræsenterer forskellige nationaliteter.


En fin gammel brevkasse, vi fandt ved et tilfælde.


Et våbenskjold vi så flere gange, så vi formoder det er La Corunas eget våbenskjold.



I dag tager vi 40 sømil syd på, til et sted hvor der skulle være nogle gode ankerpladser. Vi har indset, at vi allerede nu har brugt 3000 kr. på havnepladser, simpelthen af den årsag, at der ikke har været mange ankerpladser, på det stræk vi har sejlet indtil videre. Vi glæder os derfor til at kunne udnytte de mange muligheder for at ligge for svej ned langs den spanske og portugisiske kyst.

Vi har det godt og energien er kommet tilbage i mangefold... Biscayen er overstået og snart nærmer vi os konstante nordenvinde, der hjælper os syd på til de Kanariske øer og senere Cap Verde. Forinden disse destinationer, har vi mange områder vi gerne vil besøge og udforske. Så hvis nogen af jer, kender til nogle dejlige kystbyer i Spanien og Portugal, så lad os endelig høre herom.

Til sidst vil vi gerne sige tusinde tak til alle jer, der skriver små beskeder til os i vores ”kommentar-sektion”. Vi nyder meget at læse dem og vi glæder os hver gang til at høre hvad i har på hjerte. Så fortsæt endelig med det!


Venligst,
S/Y Dania

Read more...

Den utrolige Biscay og Viva la Espana

Søndag d. 30 august 2009
43°22.061 N
008°23.149 W




Forestil jer fuldstændig mørke, der kun oplyses af månen og en stjernefyldt himmel og dernæst lyden af mildt brusende bølger. Nogle få sømil til styrbord ses et større skib, der ud fra den belysning, viser at den er mere end 200 meter lang. Skibet er afmærket med en lanterne helt i agter, en midtskibs og en næsten ude i stævnen. Desuden har en grøn lanterne, der viser at den sejler i modsat retning af hvad vi gør. I det ene øjeblik er skibet tydeligt for derefter at være væk i det næste nu. Skibet dukker op igen og forsvinder på ny... dette fortsætter indtil den er så mange sømil væk, at horisonten holder den skjult.
Det er alt sammen bølgernes værk. Med deres cirka 4 meter højde og enorme længde, løfter den nænsomt vores båd op på bølgetoppen og lader derefter båden glide ned i bølgedalen. Det er stille, roligt og allermest af alt en smuk oplevelse.

Inden vi nåede helt ud på de større dybder af Biscayen, sejlede vi gennem et område på godt 40 sømil, hvor der ikke var dybere end 200 meter. Selvom det lyder af meget, så er det relativt lidt i forhold til de 4000-5000 meter, der er i det meste af Biscayen. I det lavere område, oplevede vi nogle meget krappe bølger, der også blev understøttet af en knap 30 knobs vind. Det var på ingen måde en slem situation eller noget vi var bange i, men eftersom det var 7 dage siden vi sidst havde været ude at sejle, var det nemt for bølgerne og vinden at invitere søsygen indenfor. Efter Dennis havde var færdig med hans vagt om natten, blev det også til et enkelt besøg med hovedet ned i toiletkummen... det var heldigvis ikke noget, som en søsygepille og en banan ikke kunne tage sig af.

Det var tydeligt at mærke, så snart dybden blev større. Bølgerne blev med ét meget regelmæssige, noget højere og meget længere... de blev til Atlanterhavs dønninger. Dette var noget helt andet at sejle i og netop denne oplevelse, gjorde også for os alle tre, at der opstod en følelse af at være langturssejler for første gang. Det var tanken om at der nu var over 150 sømil ind til nærmeste fastland, der var 5 km. dybt, vi havde kun os selv og vi var på vej over det område, som vi havde hørt så utrolig mange skrækhistorier om. Nu sejlede vi midt i det og det virkede ikke skræmmende... men derimod virkede det rigtigt... det var det her det hele handlede om.
Vores tålmodighed angående en god vejrudsigt havde lønnet sig og fortjenesten stod vi nu midt i. Om dagen havde vi smukt solskinsvejr og godt med vind. Vi skød af sted i en fart, som vi ikke havde prøvet før og indså at vores båd Dania, befandt sig i sit helt rette element... det var det her hun var bygget til.

I Brest var vi kommet i kontakt med besætningen Jan og Eli, fra den norske båd S/Y Jenny. Vi havde aftalt at sejle af sted sammen med dem og ligeledes have radiokontakt med dem løbende, hvilket blev til cirka hver 3-4 time. Det var primært Anders der holdt kontakten med dem og netop derfor var det også ham der, midt ude på Biscayen, kom op nede fra båden og fortalte med et smil, at S/Y Jenny, der var godt 10 sømil foran os, netop havde haft en flok delfiner svømmende omkring dem i godt 15 minutter. Vi glædede os over nyheden og blev herefter mere opmærksomme på hvad der foregik lige omkring båden. Dennis havde på det tidspunkt vagten og Anders havde besluttet sig for, ikke at gå ned at sove, da han havde en fornemmelse af, at der muligvis også ville dukke nogle delfiner op hos os. Der gik heller ikke mere end en halv time, fra han havde talt med Jan over kortbølgeradioen, til han pludselig pegede bag vores båd og udbrød: ”Der er de... der er delfinerne”. Han havde ret og vi kunne med det samme se en spredt flok af delfiner, der nærmede sig båden. ”Lasse...LASSE!” blev der råbt ned til Lasse, der netop lå og sov efter en tidligere vagt. I boxershorts, kom han løbende op af trappen og kunne sammen med os se det vi havde drømt om længe.
Delfinerne sprang over vandet og surfede lige under bølgerne, svømmede foran, bagved og ved siden af båden. De var hurtige og virkede til at kunne udnytte vores kølvandsbølge. Det blev i det hele til 3 episoder, hvor vi så en flok delfiner.


Her ses en af de mange delfiner i flokken, komme hen imod vores båd.


Delfinerne virkede til at surfe lige under bølgernes overflade.


De sprang også over vandet som i her kan se.


Endnu en delfin lige under overfladen.


Her lykkedes det at fange et glimt af en af delfinerne helt inde ved siden af båden.



Biscayen blev også der hvor vi slog en masse rekorder. Vi havde vores til dags dato længste dagsmål, hvilket blev til godt 170 sømil. Vi sejlede vores hurtigste hastighed som vi målte til 11.7 knob. Vi sejlede vores hidtil største dybde. Det var det længste vi havde været fra land og det var uden tvivl de største bølger vi havde været ude i. Sidst men ikke mindst, så var det på dette stræk at vi nåede vores 1000 sømil, siden vi tog fra Marselisborg Marina.

Der var også nogle andre ting, som gjorde turen over Biscayen, til en fantastisk oplevelse. Anders fik vores kortbølgeradio til at fungere, hvilket betød at vi havde vores første kontinuerlige radiokontakt med en anden båd. Det betød også at vi nu kunne modtage vejrfiler og sende korte e-mails. Det var enormt opløftende at det virkede, specielt fordi det for os er en sikkerhedsforanstaltning og nødvendighed for at kunne sejle længere stræk, hvor vi har brug for friske vejrudsigter.

Da vi så kom til La Coruna klokken 7 om morgenen, skulle vi fejre vores rekorder, fejre de ting der nu fungerede og mest af alt, at vi var kommet sikkert over Biscayen... 58 timer havde det taget at tilbagelægge 350 sømil.

Champagnen blev åbnet da vi havde fortøjet båden, balancen blev fundet igen og vi snakkede begejstrede om hvad vi netop havde bedrevet. Tusinder af sejlbåde gør det hvert år... alligevel var vi stolte og følte en tilfredsstillelse og en ro i forhold til, at den del nu var overstået.


350 sømil og Biscayen var overstået. Vi er trætte, glade og nyder nuet!


Champagnen gjorde godt og sikrede at vi sov ekstra godt, da vi endelig kom til køjs kl. lidt i otte om morgenen.



Vi er ved at lære at huske at fejre de små ting såvel som de store ting. Vi håber også at i husker at fejre jer selv og hinanden.

Venligst,
S/Y Dania

Read more...

Venten, venten og atter venten

Onsdag d. 26 august 2009
48°22.690 N
004°29.304 W


Vores plads i Brest Ny Marina


7 dage er det blevet til og 7 dage er forhåbentlig hvad det skal blive til... ikke mere end det. Vi taler her om ventetiden i Brest, som ud fra hvad vi har læst os til, ikke er en usædvanlig periode at vente, set i forhold til årstiden. Faktisk har vi hørt om skibe og besætninger, der skulle videre syd på ligesom os, som har ventet i 3-4 uger. Så selvom ventetiden har været en uge indtil nu, så ved vi også, at vi skal være heldige med ikke at skulle vente længere end det.

Når det kommer til Brest, så er det således, at det ofte er den by, som de fleste langturssejlere, kommer til, forinden de krydser videre ned over Biscayen. Det er blandt andet for at få tanket reserverne op på båden, men mest på grund af, at turen over Biscayen kan være en hård og farlig omgang, såfremt man rammer ind i et uvejr. For de af jer der ikke er bekendt med Biscayen, så kan vi fortælle, at det der gør netop dette stykke hav til et til tider sagnomspundet område, med 60 fods høje bølger, knækkede master og storme op til mere end 50 knob (når langturssejlere virkelig går i gang med fortællingerne altså) er to overordnede faktorer. Den første faktor er, at vanddybden går fra 4 km. til 200 meter, inden for et relativt lille område. Dette betyder at der altså er en meget stor vandmængde, der skal ind på en meget lavere område, som så kan resultere i meget store bølger. Den anden faktor er, at den kolde polar luft ( polarfronterne) rammer den lune vestenvind fra det subtropiske højtryk ved omkring 60° nord. Dette resulterer i at nogle kraftige lavtrykssystemer kommer ind over bland andet Biscayen fra vest og deraf er et område hvor hård vestenvind hærger. Så med de to faktorer og ud fra at vi gerne skal sejle syd/ vest, så er det vigtigt for os at vente på et højtryk, der gerne skulle give os en vind fra øst - nord/øst, som vil være optimal.


Gode bade- og toiletfaciliteter


På grund af tidevandet, er marinaen bygget med flydebroer. Vandstanden svinger med ca. 7 meter hver 6 time. På billedet ses at der er højvande.


Endnu en del af flydeanlægget. Broen der går over vandet til højre på billedet, er i en 45 graders vinkel, når der er lavvandet.


Når der er lavvandet i marinaen, bliver bassinerne fyldt med mange forskellige slags fisk. Her ses en af de to slags multer, der svømmer rundt i havnen og som hjælper med til at holde bunden ren på bådene.



Som nævnt ca. 20 linjer tidligere, så skulle det forhåbentlig ikke blive til mere end 7 dages venten. Det udsagn er baseret på, at vi har set en lovende vejrmelding, der viser at der er et højtryk på vej, der gerne skulle dække Biscayen de næste 3-4 dage. Den viser dog ikke så meget vind, men vinden skulle da være i den rigtige retning. For os sejlere er vind vigtig og godt, så længe det bevæger sig i den rigtige retning. Så i morgen d. 27 august kl. 22.00 skulle vi gerne begynde vores tur over Biscayen. Distancen er ca. 350 sømil og hvis alt går som det gerne skulle, så vil det kunne gøres på godt 3-4 dage.

Se det var en længere smøre om hvad vi har foran os. Vi har dog også efter 7 dage i Brest, noget bag ved os, så at sige...


Anders er her i færd med at marinere en hel kylling i vores Kobb grill.


Vores udendørs "spisestue" inden vi skal spise kyllingen.


Efter nogle lange dage med indkøb, er det rart at kunne slappe af med en film om aftenen. Anders og Lasse ser her Dirty Dancing for 3. gang.



Vi indså at vores beholdning på friske madvarer var lav og at vi ville lave vores første storindkøb siden vi forlod Århus for 3-4 uger siden. Vi fik lavet en lang og systematisk liste, for derefter at bevæge os ud i den franske offentlige trafik. Det tog os 30 minutter og to forskellige busser, før end vi nåede til stoppestedet, som lå ved supermarkedet vi søgte. For at gøre en lang historie kort, som blandt andet indbefatter et ringe oversigtskort, en times gåen i ring, firben og til sidst en trøsteburger fra Mc Donalds, så fandt vi endelig vores supermarked. Med listen i hånden, begyndte indkøbet og det tog nok ikke mere end en time, så var alt købt, betalt og pakket i rygsække og poser. Vi konkluderede at vi havde fået meget for pengene, eller i hvert fald meget vægt for pengene. Dette skyldes blandt andet de næsten 30 dåser af 800 gram, som vi mente, var ”great value for the money”. Det vi havde glemt at tænke på, var at det også skulle fragtes hjem til båden. Så med mindre vi kunne finde en busstoppested tættere på end det, hvor vi tidligere var stået af ved, så ville vi komme hjem med lange arme og meget ømme skuldre. Heldigvis gik der en bus kun 100 meter fra supermarkedet. Vi løb derhen og så til vores ærgrelse, at bussen netop forlod stoppestedet, i samme øjeblik vi kunne se det. De 30 minutter vi nu skulle vente, blev derfor brugt fornuftigt med en ”fransk form for milkshake, som Lasse og Anders hentede, alt i mens Dennis læste i bogen ”mænd der hader kvinder”, som han ikke havde lagt fra sig i næsten 2 døgn. Bussen kom som planlagt og vi kunne i ro og mag nyde turen hjem... med den undtagelse at vi på vejen hjem, meget nær ved det stoppested, hvor vi skulle af, så at der lå et tilsvarende supermarked. Vi forblev dog positive og lod os ikke slå ud af at vi havde brugt 5 timer på indkøb, som måske kunne være gjort på 2 timer i stedet. Vi havde jo´ set dele af Brest og omegn, som vi ellers ikke ville have set.

Indkøbsdagen var egentlig tiltænkt en udflugt ud til en seværdighed, som Brest reklamerer meget med. Det er et kæmpe anlæg bestående af mange akvarier, der hedder Oceanopolis. Men da vi ikke nåede bussen dagen forinden og vi derfor havde besluttet os for at tage på indkøb i stedet, havde vi udskudt udflugten til dagen efter. Denne gang nåede vi busserne og ankom til den rigtige destination uden at gå nogle omveje. Det var bygget op på den måde, at det havde polar områder og tropiske områder. Vi havde glædet os og reklamerne havde lovet en god oplevelse. For ikke at underdrive, kan vi sige at det var en fin oplevelse og fiskene var flotte... det havde dog nok været en større oplevelse, hvis vi havde været 20 år yngre. Vi tog nogle billeder, som i kan se nedenfor.


Dennis har siden han har åbnet Stieg Larsson bøgerne, ikke kunne ligge dem fra sig igen. Det her er i bussen på vej ud til Oceanopolis.


En haj og andre fisk... om nogle måneder, kan vi forhåbentlig sige lidt mere om de forskellige arter.


Anders i silhuet foran en af de store akvarier.


Endnu en haj, dog fra et andet akvarium.


En blæksprutte, der lå for sig selv.


Lasse forklarer Dennis, hvad der gør Gubbier til nogle ret specielle fisk. Det er tilsyneladende fordi, at de føder levende unger.


Lasse er her blevet bedt om, ikke at lave ansigter når der bliver taget et billede af ham.


En rokke af en art. Igen håber vi på at blive klogere på de forskellige arter undervejs.


En ganske almindelig standard revfisk, som Anders så fint kalder dem.


Endnu en ganske almindelig standard revfisk.


Her ses en stenbider, der vel vejer omkring nogle kilo.


En havkat og en søstjerne.


En søanemone, der tilsyneladende er giftig, hvis man er en mindre fisk.


Lasse og Dennis foran en 1/1 udgave af en bardehval.



En anden oplevelse vi havde var torsdag aften i sidste uge. Vi havde besluttet os for, at bevæge os en tur ud i byen om aftenen. Vi havde netop forladt marinaen og var kommet hen til en havnebassin, der kun ligger 500 meter, fra hvor vores båd ligger. Det var ret roligt og kun meget få lyde at høre omkring bassinet. Pludselig var der en lyd, som virkede bekendt på Anders og Lasse... en lyd der mest af alt lød som når luft ryger ud af en ventil. Lyden var dog dybere, mere intens og meget kortvarig. Lyden kom med intervaller af omkring 1 minut. Både Anders og Lasse var sikre på at der var tale om en delfin... måske endda samme delfin, som de tidligere på dagen, havde set i fuld dagslys. Så hurtigt og stille som vi kunne, prøvede vi at finde helt ned til vandkanten. Vi havde endnu ikke lokaliseret præcis hvor lyden kom fra. Vi spredte os derfor, ubevidst, ud over et område på et par hundrede meter. Det var ikke nemt at komme ned til vandet alle steder, da der var meget lavvandet og derfor var der kun enkelte trapper hist og her, som førte ned til området, hvor vi mente at have hørt lyden fra. Lasse og Anders lagde sig på flydebroen og plaskede forsigtigt med hænderne i overfladen, for i håb om at lokke lyden tættere på. På samme måde, havde Dennis, som havde taget en anden trappe end de to andre, fundet et sted og havde netop placeret hænderne i vandoverfladen. Til venstre for ham, lå en stor to masters fortøjet til flydebroen. Han så ud af hans øjenkrog, at under 5 meter fra ham, lå en delfin med hovedet i overfladen. Den havde kroppen og halepartiet lodret ned i vandet og resten var over vandet. Den virkede mest af alt til at små sove og bevægede sig ikke synderligt. Det var sent om aftenen og derfor var det primært silhuetten fra delfinen der var synlig. Lasse begyndte at kalde i baggrunden og Dennis indså, at han måske i 5 minutter eller mere, bare havde ligget og stirret forbløffet på skabningen, der var så tæt på, at det næsten virkede surrealt. Lasses stemme fik Dennis tilbage til virkeligheden igen og tilbage til Lasse, råbte Dennis så lavt han kunne ”Den er her... den er lige her”. Lasse kom kun få øjeblikke senere og lagde sig ved siden af Dennis. Med hænderne i vandet og små plask i overfladen, begyndte delfinen at vise interesse og glide over til flydebroen. Det var næsten ikke til at tro! Delfinen lod sig blive kløet, aet og kælet med. Den viste tydelig tegn på, at den virkelig nød det. Anders kom nogle minutter senere og lagde sig ligesom de to andre på flydebroen. Nu lå vi alle tre og havde et øjeblik, som vi ikke havde set komme. Der blev ikke sagt meget, på nær de kælne ord, som man normalt kun bruger, når man leger og kæler med en hund. Sætningen: ”... er du en god lille hund hva´?” blev nu til: ” ... er du en god stor delfin hva´?” Midt i al euforien og efter at have lagt på broen i næsten en halv time, kunne Lasse lige pludselig ikke dy sig for at ville svømme med den. Det var meget sent om aftenen og han havde selvsagt ikke badetøj med, da vi ikke havde planlagt netop denne seance. Inden hverken Anders eller Dennis, kunne nå at argumentere imod, hvilket de heller ikke havde tænkt sig, havde Lasse trukket alt tøjet af og bevægede sig roligt ned i vandet. Yndefuldt var det ikke, men i vandet kom han. Delfinen reagerede med det samme på, at der nu var et styk menneske i vandet. Det virkede ikke til, at den var vandt til mere end en hånd i vandet, hvilket den virkede til at kunne lide. En hel krop, var dog noget andet. Den svømmede frem og tilbage og begyndte at puste ud højere, kraftigere og oftere end før. Den svømmede lidt væk, kom tilbage og så væk igen. Lasse var udholdende, og ville ikke opgive nu, til trods for det kølige havnevand. Som sagt var der et to masters skib fortøjet til flydebroen og netop den forreste fortøjning, der var tyk og kraftig, da skibet var stort, hang i en bue fra stævnen og ned til flydebroen og ramte derfor vandoverfladen ca. 2 meter fra flydebroen. Lasse kunne svinge arme og ben herom og han hang derfor kun lige i vandoverfladen. Lad os sige det på den måde... han hang der længe... meget meget længe. I hvert fald så længe at både Anders og jeg nåede at falde i snak med en franskmand på motorcykel, der var studset lidt over den nøgne mand i havnebassinet. Han hang der også så længe, at der nåede at komme en stor fiskekutter op på siden af ham, med store projektører, der fint kunne oplyse hele scenariet, som for dem må have været et forbavsende og uventet syn, efter at have været på hårdt arbejde ude på havet. Sammenlagt blev det nok til en time i vandet for Lasse og han fik også nogle oplevelser med delfinen, hvor den roligt kom tættere og tættere på ham og hvor han fik mulighed for i røre den. Den nåede dog ikke i samme udstrækning at blive ligeså rolig og ”kælen” som da vi lå oppe på flydebroen. Da vi og Lasse havde fået nok, blev Lasse hjulpet op på land og han havde netop nået at få sine boxershorts på, da vi hørte en kvindestemme oppe fra kajen. Dernæst så vi nogle lommelygter og hørte nogle hastige fodtrin ned at trappen bag ved os. Lasse skyndte sig nu mere med at få tøjet på og han nåede kun lige at få bukser på og knappe dem, da en politibetjent stod over for os. Han var ikke alene, kunne den franske motorcyklist, som Anders og Dennis var faldet i snak med, informere om. Han sagde at der sammenlagt var tre politibiler med blinkene kørende oppe på kajen. Politibetjenten der stod over for os, spurgte os på fransk hvad vi lavede. Anders´ kommenterede på fransk, at Lasse bare var ude at svømme med flipper. Betjenten virkede ikke helt til at forstå og vores nye bekendte, motorcyklisten, hjalp med at forklare situationen. Nu forstod betjenten hele situationen og virkede til at kunne lide det. Han bad os om at identificere os og Det enste vi havde med, var vores visa kort. Heldigvis virkede det til at det var tilstrækkeligt. Han skrev vores navne ned og sagde derfor på fransk, at det var strengt forbudt at bade i havnebassinet. Derefter vendte han om og gik sin vej. Lasse kunne nu tage resten af hans tøj på og Anders og Dennis, sagde farvel til motorcyklisten og takkede ham for hjælpen. Lasse var fuld påklædt og tydeligvis påvirket af den utrolige oplevelse med delfinen, hvilket de to andre også var... samtidig var de også uforstående over for hvad der netop var sket! En kælen delfin, Lasse i havnebassinet sammen med delfinen og dernæst politiet. Det var næsten for meget af det gode. Vi trissede op ad trappen og bevægede os videre ud i byen. Denne episode skulle fejres med en øl!


Igen er Anders og Lasse lige kommet tilbage. De har været over ved vores naboer fra Norge, der ejer den fantastisk smukke båd S/Y Jenny (www.sy-jenny.no). De har nydt vafler, rom og gode historier i mange timer nu og aftalt med dem, at vi skal følges med dem over Biscayen. Det er nogle hyggelige mennesker og vi vil se frem til at følges med dem.


Anders har desuden købt en 90 cm. lang harpun i dag. Han har talt meget om den de sidste 4-5 dage og det var tydeligt at se ham drømme om, alle de store hummere og tun vi forhåbentlig gerne skulle fange med den.

Dennis speed læser trilogien af Stieg Larsson, hvilket har resulteret i nogle sene aftener for hans vedkommende. Både Lasse og Anders har allerede tidligere læst denne trilogi og husker selv, hvor vanskeligt det var, at fralægge sig bogen, selvom trætheden meldte sig.

Lasse har henkogt kyllingekød til vores madforråd. Det betyder at madlavningen bliver meget nemmere, de aftener på havet, hvor båden ruller fra side til side og maden alligevel skal serveres.


Lasse er i færd med at henkoge kylling i vores trykkoger.


Vores trykkoger i aktion. Den er meget effektiv og eftersigende ikke så springfarlig, som mange kogekoner ellers har talt om i mange generationer.



Vi glæder os til at dele Biscayen med jer... vi skal først over den, så næste gang vi skriver er det i Spanien. Indtil da må i nyde tilværelsen!


Venligst,
S/Y Dania

Read more...