Hvaler, Delfiner, Sunfish og den vestlige længdegrad

Onsdag d. 19 august 2009

Dieseltanken var fyldt op, der var frisk vand, båden var stuvet til turen og det eneste vi ikke havde fået fyldt op, var vores lager af friske råvarer. Det var på grund af, at vinden viste sig til at være god, samtidig med at butikkerne var lukkede. Det var ikke optimalt, men vi kunne se på det hele, at vi havde mad nok med, dog var muligheden for at lave spændende og varieret mad, ikke så stor. Beslutningen blev dog, at en god vejrudsigt var vigtigere end god mad.

Forinden vi kunne sejle ud fra Dunkerque marina, opstod en enkelt situation, hvor Lasse måtte være redningsmand. Han havde egentlig også selv forårsaget situationen, så det var rimeligt nok at også han rodede bod på tingene igen. Det der skete var, at alt imens Lasse vaskede vores cobb grill, så ved uheld kom han til at puffe låget til grillen i havnebassinet. Nu lå låget ikke længere på kajen, men derimod på 5 meters dybde. Lasse er heldigvis en garvet dykker og fandt hurtigt snorkel, briller og svømmefødder frem. Det tog ham tre forsøg og så fandt han det sorte låg. Vandet havde ikke haft en god sigtbarhed, så både Anders og Dennis, var imponeret over, hvor hurtigt det var lykkedes ham.
Efter denne relative hurtige indsats, kunne vi gøre os klar til at påbegynde vores næste stræk, der havde Brest som endemål.


Inden Lasse dykker ned og begynder sin eftersøgning.


Lasse under vandet


Her er synderen der forsvandt i dybet.



Igen blev det til en 3 dages sejltur, hvilket skyldes, at vi så hurtigt som muligt, ville nå Brest. Vi forlod Dunkerque, med en god vejrudsigt i baglommen. Vi skulle, i forhold til strømforholdene i den engelske kanal, først bevæge os ud af Dunkerque kl. 19. Det viste sig dog hurtigt, at vejrudsigten vi havde os at forholde os til, ikke var i overensstemmelse med virkeligheden. Derfor blev det 24 timers sejlads i relativ kraftig modvind, bølger. Modstrømmen, der var tilstede det halve af tiden i det omtalte døgn, bidrog heller ikke til en bedre og mere bekvem sejlads.
Til trods for vinden, bølgerne og strømmen, så var nætterne helt fantastiske. Der var skyfrit og himlen var fyldt med stjerner og endog mælkevejen var meget tydelig. At det ikke var nok med den fantastiske skyfri himmel, så var himlen også til tider oplyst med lange stjerneskud og havet var øde og fri for andre skibe. Det var alt i alt derfor nogle stunder, hvor vindroret styrede båden og det eneste vi skulle var, skiftevis at observere stjernerne og læse i de bøger vi nu var i færd med at læse. Det var selvsagt noget der var med til at højne humøret og lysten til at skulle stå op om natten for at tage sin vagt.


Når vi har vagt, har vi vores MapSea søkort, vindinstrumenter, GPS og HF-radio til vores assistance. Vi skriver efter hver vagtskifte en log ud fra disse instrumenter.



Nattevagterne betyder også nogen gange at sidde ved roret i 3 timer. Afvekslingen gør dog ikke noget.


Nattevagterne kan godt være afslappende og mange sider af en god bog kan blive læst.


Enkelte skibe kommer tæt på os. Her er en fiskekutter der er ude at trawle.


En af de flotte solnedgange vi har oplevet.


Endelig krydsede vi den vestlige længdegrad, hvorfor vi kunne åbne en gave, som vi havde fået af Dennis´ svigerfamilie og som først måtte åbnes, når denne længdegrad var blevet krydset. Denne gave blev åbnet alt imens vinden og bølgerne lagde sig. Der blev helt stille og solens varme blev mærkbar. Anders fik derfor idéen at se denne situation, som en mulighed for at tage sig et bad. Dennis fulgte hurtigt med og op kom vores solar shower og de to vaskede sig godt ind i sæbe, før end de hoppede i vandet. 18.5 grader var vandet og derfor blev det kun til små korte ture ned langs båden, der netop var lange nok til at alt sæbe kunne blive skyllet ud. Da vandet er blevet væsentlig mere salt, des længere vest vi er kommet, var det derfor nødvendig at skylle sig af igen under det opsatte solar shower. Der var herefter ikke megen tid til at dase den, da vi havde nogle destinationer vi skulle nå i visse perioder, for at følge tidevandet på den bedst tænkelige måde. Motoren blev derefter startet og igen var vi undervejs. Det skulle vise sig at der gik mange timer før en motoren igen blev slukket.


Vores Indiana Jones lignende hatte, har været en god investering i forhold til solen.


En af vores to nye fiskestangsholdere, der forhåbentlig vil hjælpe os med at fange mange fisk.


Anders og Lasse, der er i færd med at tjekke vejrudsigten.


Lasse under en af hans vagtperioder.


Vi var i Dunkerque blevet advaret omkring et område ud for Cap de la Haque, hvor det eftersigende skulle være meget vigtig at komme på de rigtige tidspunkter, på grund af tidevandet og heraf modstrømmen. Vi havde planlagt godt og var samtidig heldige, da vi tilsyneladende nåede området i det rigtige tidsrum. Det betød for os, at vi i mere end 2 timer konstant sejlede mere end 9.5 knob og vores højeste fart der blev målt med sejl alene, var 10.9 knob. Det var et stolt øjeblik for besætningen af Dania.


Her ses vores hidtil hurtigste fart med Dania... det var dog også med medstrøm.


Cap de la Haque, som vi var blevet advaret omkring.


En af de flotte kystbyer i Nordfrankrig


Endnu en af Nord Frankrigs kystnære beliggenheder.


Det var også samme dag at vi for først gang så en hval og kort tid efter så endnu en hval, der var noget større end den første. Vi er ikke helt sikre på hvilken form for hval det var, men kunne skyde den til at være 8-10 meter lang, ud fra det vi kunne ane af hvalen. Vi var alle henrykte og skrev hastigt beskeder hjem til familien om, at nu havde vi endelig set vores første hvaler. Desværre var kameraet ikke pakket ud, hvorfor vi ikke har noget bevis på vores observationer. Vi er dog alle sikker på, at lignende situationer med hvaler nok skal opstå, og næste gang skal vi nok være klar med kameraet.

Den sidste del af sejladsen, var også den del, hvor vi begyndte at sejle stik syd. Det var godt 50 sømil fra Brest og vi kunne nu se en ende på sejladsen. Lasse havde vagt og spottede pludseligt en lille flok delfiner nogle hundrede meter væk på styrbord side. Dennis havde denne gang husket at bringe kameraet op på dækket og fik hurtigt skiftet til den rigtige linse... men allerede da var det for sent. Han havde fokuseret så meget på at få taget billedet af delfinerne, at han ikke engang nåede at se dem selv med egne øjne. Så igen blev der ikke taget nogle billeder... Ærgerligt og lidt trælst, nu da alt ligesom var klar til netop denne situation. Der gik dog ikke mere en 5 minutter før end Lasse igen råbte op og igen pegede mod styrbord. Ikke mere end 50 meter fra båden, så vi noget plaske rundt i overfladen, som først lignede en rokke, herefter en skildpadde for derefter at blive til en underlig men stor fisk. Lasse bakkede rundt, for at vi kunne komme så tæt på den som muligt. Den kom helt ind til siden og vi kunne denne gang få dokumenteret at vi rent faktisk havde set noget, som vi ikke havde set i dansk farvand. Det var en Sunfish, som tilsyneladende kan blive op til 2 tons. Denne specifikke fisk som vi så, var nok nærmere i retningen af 20-25 kg, men alligevel en besynderlig fisk og en sjov oplevelse.


Sunfish 20-25 kg.


Den sidste 30 sømil gik stille og roligt og det eneste der bevidnede, at vi nu har på grænsen til Atlanten, var de lange bløde bølger, der blidt løftede båden og gav en rolig sejlads.

Det nåede at blive mørkt inden vi ankom til Brest. I mørket havde franskmændene sørget for, at anbringe tydelige afmærkninger i vandet, der på bedste vis guidede os gennem løbet ind til Brest. Netop inden vi kom i havn, så og hørte vi at nabobyen, havde arrangeret et prægtigt fyrværkeri, som var til stor glæde for Lasse og Anders, der netop der ikke havde vagt. Vi blev enige om, at det måtte være for at ønske os velkommen til Brest... der kunne ikke være andre muligheder.

Den ny marina var stor og nem at manøvrere rundt i, så vi kunne nemt glide ind til kajen og fortøje Dania, der endnu engang havde klaret alle udfordringer til UG+.

Nu har vi været i Brest i nogle dage og ser at vejrudsigten for Biscayen, viser at der muligvis er mulighed for os at sejle d. 25 eller 26 august. Vi må se om der sker nogle ændringer de næste par dage. Vores mål er, uanset hvad, at sikre at vi har gjort båden klar udvendig og indvendig, købt ind og forberedt os bedst muligt, forinden vi drager videre syd på over Biscayen.

Anders og Lasse er netop hjemvendt fra en indkøbstur, hvor de begejstrede kom tilbage og berettede om, at de netop havde set og kløet en delfin. Som Lasse siger, så var den ligeså kælen som en labrador... og han ved hvad han taler om, for han har haft adskillige labrador hunde.

Delfinen der her bliver kløet af Anders.


Venligst,
S/Y Dania