Spøgelsesby på vulkanøen

Montserrat – Little Bay
Mandag d. 15 marts 2010

16°48.100 N
62°12.270 W

Lad os denne gang starte med en sang! Sangen er fra dengang, hvor besætningen på Dania knapt havde lært at cykle og Kim Scumacher var Danmarks darling numero uno. Montserrat er øen, hvor musikeren Arrow kommer fra og indspillede dette klassiske 80ér nummer. Lyt til det og måske vil det vække minder fra jeres egen, jeres børns eller måske dine forældres ungdom!







Omkring 70 sømil nord/vest for Guadeloupe ligger den lille ø Montserrat. Øen har en stor aktiv vulkan kaldet ”Soufriere” på den sydlige del. I 1995 var indbyggertallet på Montserrat på omkring 11.000. Samme år evakuerede myndighederne over halvdelen af øen da vulkanen viste tegn på at ville eksplodere. Vukanen eksploderede og øens største by Plymouth blev totalt ødelagt, og 2/3 af øens befolkning stod nu uden noget hjem. De mennesker der stod uden hjem rejste til nærliggende britiske øer, eller England da Montserrat er under britisk styre. Befolkningstallet er i dag på kun 4.500.

Vulkanen er den dag i dag stadig meget aktiv men overvåges af ”Montserrat Vulcano Observatory” der regulerer hvor man må være på øen af hensyn til sikkerhed. Der var da vi ankom en sikkerhedszone på 2 sømil fra kysten hvor vi ikke måtte sejle og halvdelen af øen er totalt lukket for andre end forskere. Vulkanen sender jævnligt store askeskyer op, og de farlige pyroklastiske askestrømme der kommer ned langs vulkansiden har temperaturer op mod 600 grader celsius. Disse strømme kommer altså også ud over vandet, og derfor er der denne sikkerhedszone.

For ikke mere end et par uger siden sendte vulkanen en kæmpe askesky op, og vinden førte den så vidt som Antigua som flere steder fik et lag aske over sig.


Vi sejlede langs kysten (selvfølgelig de 2 sømil ude), og så tydeligt den imponerende vulkan der havde formet hele sydøen. Ikke lægge efter, så vi byen Plymouth der så ud som om den var et sort/hvid foto! I kikkerten kunne vi se at hele byen lå forladt, og overalt var der dækket med aske. Flere bygninger var dækket så højt som op til taget af aske, og efterfølgende askemudder forårsaget af regn. Vi sejlede måbende forbi og var mildest talt chokeret over at en vulkan kunne gøre så megen skade på en by der lå flere kilometer væk fra vulkankrateret. Kun 29 mennesker mistede livet da evakueringen var sket relativt tidligt..... Nu lå kun en spøgelsesby tilbage, udbrændte huse dækket af mudder og aske!











Vi lagde anker ved Little Bay på nordøen- godt væk fra den farlige vulkan. Tog ind og fik stempler i passet og ordnet indklareringen. Og derefter tog vi ind til byen- eller?
Vi talte med en lokal der forklarede at alt nu var byen, efter at Plymouth var ødelagt, og ganske rigtigt, der var ikke ligefrem noget man kunne kalde centrum. Alle bygninger lå langs en vej og ikke ligefrem som noget man kunne kalde en by. Vi fik et lift af en lokal indbygger hen til øens eneste bank, så vi kunne hæve nogle East Carribean dollars, som vi har brugt i mange lande herovre. Derefter fandt vi en hyggelig restaurant og fik lidt tidlig aftensmad og en snak om det imponerende, men skræmmende syn, af vulkanen og dens ødelæggelser. Det skal lige nævnes at vi vi havde læst forkert i guidebogen og rent faktisk troede at at de 2/3 af befolkningen var døde af vulkanen, og altså ikke var blevet evakueret. Den misforståelse fik vi først rettet op på dag vi dagen efter snakkede med en buschauffør om det.




Til trods for de store ødelæggelser, så var naturen mange steder utrolig smuk... eller rettere sagt blomsterne var.








Ikke just de skilte vi ser hotellerne i Danmark bruge.


Selvom gedderne er blevet færre og færre des længere nord vi er kommet, så kan vi stadig ikke undgå at støde ind i dem, når vi bevæger os rundt på de forskellige øer.


Et lidt faldefærdigt hus, der ligger tæt på grænsen mellem det sikre område og det ikke så sikre område.


Lasse har er foreviget Dania "for en stund" i noget vulkanaske, der lå på vejen.


Lasse og Dennis blev enige om, at det på et eller andet tidspunkt i historien, måtte være blevet brugt til som torturredskab... Vi døbte det ondskabens træ! Piggerne var op til 5 cm. lange og spidse og hårde som sten.


Her ses træet og dets pikker i et andet perspektiv.


Dennis vasker her fødderne og samtidig bruger lejligheden til at køle sig lidt ned, efter en lang gåtur i en vanvittig varme. Vandet kommer fra en kilde, som af de lokale siges: "Hvis du drikker af den, så vil du atter vende tilbage til Montserrat". Til dette må vi bare sige... vent og se!


På Montserrat er der ikke meget andet at se, end nogle efter sigende smukke vandreture og så observatoriet der overvåger vulkanen. Og da vi efterhånden synes vi har set nok af smukke skove og natur generelt, valgte vi at tage til Observatoriet dagen efter. Vi fandt en lokal bus, gav chafføren 5 EC (10 kr) hver, og kørte turen op til Observatoriet. Vi havde håbet på at der var mulighed for at komme tættere på vulkanen eller byen der blev ødelagt, men det er kun muligt når vulkanen har været inaktiv i over 1år. Da det kun var et par uger siden den havde dækket naboøen med aske var det lukket land. Til gengæld havde vi en god udsigt til vulkanen og fik set en film om hvordan øen lever med vulkanen og de ødelæggelser den forårsager. Menneskene her, lever tilsyneladende med faren om udbrud hver dag, men det holder dem ikke tilbage med at udvikle og fortsat blive på øen. Nu vælger de dog udelukkende den mere sikre nordlige del af øen når de bygger.



Vulkanen set fra syd/vest-siden, ca. 2 sømil fra land.


Her ses en af de "askefloder" der er dannet gennem årene. Læg mærke til hvor store stenene er!








Hovedstaden, som nu ikke længere er tilgængelig for andre end forskere.




















Senere på dagen, tilbage på båden, kiggede vi på den store svenske båd der lå for anker i samme bugt som os. Vi talte med nogle fra båden, som fortalte at de var gymnasieelever og at de i 3 måneder sejler rundt med dem som en del af deres gymnasieuddannelse. Snart skulle de sejle over atlanten til Portugal hvor en ny gruppe elever ville overtage pladserne, for derefter igen at sejle til Caribien! Hvorfor er det lige at vi i Danmark ikke har gymnasier der gør sådan noget? Det gad vi i hvert fald godt at have gjort.



Gymnasieskibet fra Sverige... 3 måneder i Caribien og en tur over Atlanten... det skulle vi have vidst var et muligt alternativ da vi valgte gymnasium.


Når den sidste T-shirt er brugt 3 dage i streg, så er de på tide at vaske tøjet... også selvom det betyder at skulle vaske i hånden. Lasse hænger her tøjsnoren op mellem de forskellige stag på båden.


Når solen står på sit højeste, når man næsten ikke at hænge det op, før end det er tørt.

Dagen efter, den 17 Marts, fejrede øen St. Patricks day - en dag hvor alle fejrer deres Irske afstamning. Lige ved bugten havde de sat boder, barer, og scener op og hele dagen var der underholdning og fest. Mange var mødt op i tøj i de Irske farver (grøn hvid og orange) og var denne dag lidt mere irske end normalt.... Flere gik rundt med badges der sagde ”Irish for a day”.

Det var en sjov oplevelse at være en del af denne fest og i løbet af dagen, fik vi prøvesmagt mange lokale retter (nogen bedre end andre), set underholdning i form af musik og dans og endda spillet banko med alle de fremmødte!



Dagens dronning...


Steel-band orkester.


Afrikansk kostumedans.


Alle aldersgrupper var tilstede den dag og der var underholdning for alle.


Dagens konferencier på scenen, sammen med en repræsentant for Handicap OL i Indien 2010, der står til venstre i billedet.





Faklen der skal bæres videre til Indien.

Dagen efter var der tidlig opstandelse på Dania, da vi skulle videre til Antigua - ca. 30 sømil nord/vest. Lasse havde opdaget at tovet i forliget på storsejlet var sprunget (ved ikke hvad den hedder), og derfor havde brug for en reparation ved sejlmager. Det er nu osse vores første skade på sejl, men vi besluttede at vi hellere måtte sejle for motor og evt. forsejl til Antigua for ikke at ødelægge sejlet. Vinden og bølgerne var lige imod os på vejen til Antigua- så vi tøffede stille og roligt afsted for motor og ankom hen af eftermiddagen til English Harbour....



Venligst,
S/Y Dania