Tøjvask og hjælpsomme mennesker….
>> tirsdag den 17. november 2009
14 november 2009
016° 34.147 N
024° 21.692 W
Gade i den lille landsby
I går ankom vi til Porto do Taraffal. Vi har netop været inde i byen for at finde et vaskeri og forhørte os ved nogle af de lokale og de vidste hvor vi kunne få vasket vores tøj? De fik hurtigt fat i en yngre mand der førte os op til et nærliggende hus hvor vi blev budt indenfor. En ung kvinde der ikke kunne engelsk ville gerne vaske tøjet for os – en anden mand fra Nigeria var god til engelsk og oversatte for hende. Vi skulle blot betale hende 200 escudos (15 kr) så hun kunne købe noget vaskepulver og alt i alt ville hun have 1000 escudos (75kr) for at vaske sækken med tøj. Hernede er det altså vaskebræt og knofedt, og sækken vi havde med til hende var alt vores tøj for over en måned ! og her på båden bruger vi ikke kun underdrengene en dag som derhjemme … stakkels kvinde- det kan godt være der falder lidt ekstra af når vi henter tøjet i aften.
Generelt er vi blevet enormt positivt overrasket over hvor hjælpsomme mennesker er hernede. Her peger man ikke bare, men følger os gerne gennem byen og ind i forretningen der sælger det vi står og mangler, og de forventer ikke at få noget til gengæld for deres hjælpsomhed. Vi føler os virkeligt meget velkomne i deres land….
Vi forventer at blive nogle dage her i byen, inden vi drager videre til en af de andre øer vestpå. Desværre er der udbrudt dengue feber på de sydlige øer hernede. Det er en sygdom der forårsages af en parasit der spredes via myg, og det er bestemt ikke en sygdom vi har lyst til at tage med os over Atlanten. Heldigvis er sygdommen ikke på de nordlige øer og med den tid vi har før vi skal mod Caribien passer det også fint med at vi kun skal besøge de nordligt beliggende øer….
Vores nyeste ankerplads i ankerbugten ved Porto do Taraffal
På tirsdag giver lægerne Dennis dommen for om hans ben skal opereres og vi vil derved blive klogere på hvad vi gør i forbindelse med vores videre tur. Du skal vide Dennis; at vi krydser alt hvad der krydses kan for at det skal gå dig, og vores videre tur bedst muligt!
Venligst,
S/Y Dania
0 kommentarer:
Send en kommentar