”Drenge; jeg tror jeg har stoppet toilettet!"

>> lørdag den 13. februar 2010

Canouan – Corbay / Charlestown bay
Tirsdag den 9. februar

12°43.40 N Corbay
61°20.15 W


12°42.24 N Charlestown Bay
61°19.48 W





Ikke langt sydpå (ca. 18 sømil ) ligger øen Canouan som var det næste sted der stod for skud. Den første bugt vi lagde til i, var udelukkende for at snorkle og dykke på et rev der lå lige ved siden af en lille ankerbugt kaldet Corbay. Vi droppede ankeret og ikke lang tid før var Anders og Lasse iført fuldt dykkerudstyr og klar til at udforske revet. Det var også første gang Anders skulle prøve hans nye ”second hand” dykkerudstyr han købte inden turen i Danmark. Anne og Dennis tog med ud og snorklede på revet, mens Mikkel blev på båden da han havde pådraget sig en gang maveinfluenza. Revet var utroligt smukt og perfekt til at snorkle på, da det meste af det lå på under 10 meters dybde. Anders og Lasse der jo havde lufttanke med fik et fedt dyk på en lille time ned til omring 18 meters dybde, hvor bunden begyndte at bestå af sand og ikke længere rev.
Efter dykket og snorkleturen, hev vi ankeret op og tog en halv time ned langs kysten til Charlestown bay, som var bedre egnet til overnatning for anker..










Dagen efter, lige efter at morgenmaden var indtaget kom Mikkel ud fra toilettet og så noget nedtrykt ud – ”drenge; jeg tror jeg har stoppet toilettet!” og ganske rigtigt vores vakumtoilet stoppet inde i en af slangerne eller pumpen. Dennis kom Mikkel til undsætning og med vejledning af Anders (der tidligere har erfaring med at skille det ad) lykkedes det ham at få fjernet proppen af papir og _ _ _ _ og samlet pumpemekanismen igen. Det er vel omtrent det værste job man kan lave på Dania da det selvfølgelig lugter af helvedes til. Dennis er ikke så sart så han klarede opgaven fint!

Ud over toilettet fik endelig taget os sammen til også at få lavet vores vindmølle, der igen var gået i stykker. Dette fine stykke mekanik har det med at gå i stykker af og til, og efter at have skilt den ad fandt Anders en løs forbindelse inde i elektronikken. Efter at dette blev loddet fast igen og vi fik sat møllen op igen, ser det ud til at den fungerer upåklageligt! Nu håber vi bare at den holder for vi er ret trætte af at tage den ned for at reparere på den….

Byen ved bugten viste sig ikke at byde på de store seværdigheder og var i guidebogen beskevet som en stille og søvnig by der dog pga. voksende turisme var begyndt at udvikle sig - for os virkede det nærmest som en stor byggeplads og overalt kørte entreprenør køretøjer der arbejde på opførelsen af et eller andet ressort på øen. Det er lidt trist at vi nogen gange oplever at den lokale kultur bliver negativt påvirket af rige mennesker der opkøber land og bygger kæmpe private huse eller hoteller - vi besluttede derfor at drage videre fra øen den næste dag…..



Venligst,
S/Y Dania

0 kommentarer:

  © Blogger template Romantico by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP