Positionsrapport 3
>> onsdag den 2. december 2009
Hej I DK.
Så er det tid til at prøve igen.
Forgangne døgn har været meget som de sidste. Vi har sejlet 165 SM - vinden har lagt sig lidt. Det er kun blevet til `én Dorado, men den var til gengæld stor nok til en lækker gang spaghetti marinara som Gavin stod for. For afvekslingens skyld har vi valgt at kalde fisken for Mahi Mahi på ulige datoer. På de lige spiser vi Dorado. Tun efterlyses nu...
Grunden til at man krydser Atlanten her hvor vi gør er, at vindene er stabile. Både styrke og retning. Det kan vi indtil videre skrive under på: Hidtil har vores cross track error ( Xte = sideværts afvigelse fra linjen mellem start og mål) maksimalt ligget på 1,2 SM. I går nat havde jeg en vagt hvor Xte i løbet af en 3 timers periode kun voksede med 0,04 SM - vel og mærke uden at justere på vindroret. Dette er helt ufatteligt godt i betragtning af at båden udelukkende styres af vinden. før vi drejede vestpå har en god Xte været alt under 10 SM.
Fortsat god stemning ombord. Mængden af samtale ombord er klart højere efter vi har fået Gavin ombord. Lasse og jeg har jo i sagens natur haft tid nok til at vende hver en sten. Dette lader vi os fortælle er helt normalt. Hvor god en australier nu en gang kan være gør dog ikke at vi ikke fortsat savner Dennis meget. Ville ønske du kunne være her buddy...
POS 02.11.09 kl 0455UTC
N 16;05
W033;59
SOG 5,5kn
COG 278
Venligst,
S/Y Dania
0 kommentarer:
Send en kommentar