Den sidste del..... Dania er hjemme!

Mandag den 14 juni -19 juni 2010
Mellem Amsterdam og Århus




Besøget i festlige Amsterdam var ovre, og dermed var det sidste planlagte stop på vores rejse også overstået. Vi havde allerede varslet vores hjemkomst til at blive lørdag den 19. juni så venner, familie og kærester havde mulighed for at ønske os velkommen, og for at vi ville have mulighed for at se så mange af jer på en gang når vi igen kom hjem til Århus...


Turen fra Amsterdam gik samme vej ud af kanalen, gennem slusen og ud i åbent hav igen. Vejret bød for engang skyld vind fra gunstig retning, og nok af den, så vi tilbagelagde hurtigt turen til Kielerknalen som blev det første sted på turen, som vi før havde besøgt, og allerede da vi var kommet igennem den første sluse ved Brunsbüttel følte vi lidt at vi var kommet hjem igen. Det var blevet aften og vi lagde til i den lille marina lige inden for slusen, da sejlbåde ikke må sejle efter solnedgang i kanalen. Vi gik alle op of fik en omgang god solid tyskermad på en lokal restaurant og talte om at vi nu snart var hjemme, for det følte vi. For et års tid siden ville vi nok synes at vi stadig var lang fra hjemme, men efter et lille år på langfart var det sidste stykke ganske ubetydeligt og kort....

Tidligt næste morgen fik vi et hurtigt bad, og så gik turen videre for motor, og støttesejl gennem Kielerkanalen. Stemningen var noget anderledes denne gang gennem kanalen, end for 11 måneder da turen gik den anden vej. Der var vi på vej ud i det ukendte, nu var vi på vej hjem til det velkendte. Vi har nok alle sammen lidt sommerfugle i maven. Tommy nød også den stille tur på kanalen. Han havde på hans tur fra Azoerne, og hertil oplevet lidt af hvert, tåge, modstøm, hård vind, ingen vind og masser af trafik. Men her i den stille kanal skulle man blot holde til styrbord i kanalen og ikke tænke på så meget andet end at holde sig fri af de store skibe der sejler gennem kanalen. Vejret var helt i top, og solen skinnede- bedre vejr kunne næppe findes til en stille sejlads på kanalen....

Efter ca. 9 timers sejlads var vi kommet til slusen ved Holtenau/Kiel og mens vi lå i slusen gik Anders op for at betale for gennemsejlingen- men også denne gang blev turen en gratis fornøjelse da deres "Dankort" automat ikke virkede. Så de af jer der siger det er dyrt at sejle gennem kanalen, kan vi bare sige at det også kan være gratis (endda begge veje)....

Vi lagde Dania til ved kajen lige uden for slusen, og lagde planer morgendagen der skulle bringe os tilbage til Danmark!

Tidligt næste morgen, vidst nok kl. 05.30, stod vi op og sejlede omgående afsted fra Kiel. Morgenmaden blev fortæret mens vi stille sejlede ud af Kieler fjorden. Vejret stod igen på dejligt "næsten dansk" sommer så vi lagde ud med en omgang motorsejlads, som vi efterhånden var blevet ret godt bekendt med den sidste tid gennem den engelske kanal. Det føles ikke som lang tid før vi var kommet ind i dansk farvand, og kunne se de to smukke øer Als og Ærø i solskinnet. Underligt ? vi forlod Danmark i høj sommersolskin og efter vores lange rejse var vi nu tilbage til den danske sommer når den er bedst? Hvor blev efteråret og vinteren af? Vi har ofte på turen talt om hvor svært det ville være hvis vi kom hjem til trist efterårs eller vintervejr, og var alle glade for at turen, DK-Caribien, og retur plejer at tage omkring et år, og grundet globale vejrsystemer tager man næsten altid afsted midt i den danske sommer! Smart ikke....

Tommy havde nu været med os i næsten 5 uger, og hans fornemmelse for at komme hjem var nok noget anderledes end os tre. Han ville gerne forsætte turen, og en del af os ville også, men en endnu større del af os glædede os også til at komme hjem til familien, venner og kærester - det virkede helt uvirkeligt at være så tæt på nu....


Sven og Kim og deres LM26


En smuk dag og et fantastisk gensyn!


Der kom for alvor gang i telefonerne nu vi var i Danmark, og der blev ringet rundt og fortalt at nu var vi hjemme i Danmark igen! Senere hen af Dagen kaldte Sven og Kim (Tommys far og lillebror) Dania over VHFén. De var taget en tur ud i Lillebælt for at ønske os velkommen hjem, som de sagde farvel for 11 måneder siden. Det var skønt at se dem begge igen, og Sven styrede med kyndig hånd hans LM26 op på siden af Dania så Kim kunne hoppe ombord og give os allesammmen en krammer.... Vi aftalte med Sven over radioen at vi ville tage ind i den gamle færgehavn ved Middelfart hvor vi ville ligge for natten og så vi havde mulighed for at være lidt sammen med Sven. Det blev som forventet en dejlig aften med Kim og Sven og inden det blev mørkt sejlede de begge tilbage til Kolding. En af vores gode venner Mikkel Dalegaard kunne heller ikke vente med at se os og hoppede i bilen fra Kolding og kørte til middelfart for at se os lidt før alle andre. Vi havde ellers sagt til venner og familie at det var lørdag vi ville komme hjem, sådan at der ikke ville opstå kø ved vores båd inden. Det var også en følelsesmæssig beslutning vi tog, og måske en lidt underlig en at forklare. Men vi havde alle brug for at vide hvornår vi skulle gense, specielt kærester og familie igen. Men Mikkel var allerede på vej, og vi ville selvfølgelig ikke sige nej til at se vore gode kammerat... (Tusind tak for besøget Mikkel, Sven og Kim!)....
Næste morgen (meget tidlig), blev vi vækket af havnemesterinden der ville have havdepenge, så Lasse sprang op på dæk og hilste på hende. Ja, Danske penge havde vi jo ikke lige nogen af- så det blev lige et hurtigt smut op til en hæveautomat der spyttede nogle 100 kr sedler ud, han aldrig havde set før! Nå ja, lidt sker der jo i Danmark når man er bortrejst....

Tilbage på båden gik vi alle igang med at gøre klart til den videre sejlads, som vi havde besluttet skulle være mod Tunø. Det var Fredag morgen og mange synes måske det var et lidt underligt sted at stoppe, så tæt på Århus, men nu havde vi jo annonceret vores hjemkomst til at være Lørdag klokken 12.00 dut ,så vi så det lidt som et velkendt og perfekt stoppested. Vi skød gennem Lillebælt for fuld udblæsning da der var op mod 13-15 sm. denne dag. I bæltet var bølgerne ubetydelige og vi gik godt 8-9 knob derudaf.... Syd for Endelave og mellem Samsø og Jylland begyndte bølgerne at være noget mere krappe, og vi grinede lidt af at vi nu "næsten" havde mere vand på dækket end vi havde haft på de store have! Ironisk nok.... Heldigvis er Tommy ikke bange for lidt blæsevejr, som han selv siger- "så længe i ikke ser bekymrede ud, så er jeg det heller ikke" Der var nu heller ikke noget at være bekymret for, vind og bølger er lige guf for en solid langtursejler....

Tunø havn var ligeså dejlig og hyggelig som vi huskede den, og efter at have lagt til, fik vi hurtigt arrangeret grillen oppe ved det overdækkede grillsted lige ned til havnen. Anders havde købt en lækker oksesteg som han havde marineret og lagt under dørken så den var lige klar til at smide på kullet. Tommy havde sørget for at købe Champagne i Middelfart så vi kunne fejre vores sidste aften inden genforeningen næste dag. Vores sidste aften på vore meget lange rejse. Det var svær at forklare familie og kærester at vi var på Tunø og ikke hjemme, men vi havde brug for denne aften til at samle tankerne inden vi for alvor var tilbage. Der blev snakket om turen, og om forventningerne om at være "tilbage i morgen".... Vi mødte et lægepar og deres datter, og blev budt over på deres båd efter aftensmaden, og hyggede med dem i deres cokpit, talte om rejser, sejlads og meget andet, sejlere har altid noget at snakke om....

Det blev en rigtig dejlig aften og en aften vi helt sikkert ikke lige glemmer- vores allersidste aften på vores eventyr.....


Det sidste aftenmåltid, blev med stil. Champange, 23 års rom og godt selskab.




Næste morgen kl. 09.00 sejlede vi fra Tunø havn og mod århus. Det var rigtigt tarveligt vejr og vi kunne næsten ikke byde vores familie, venner og kærester at stå og vente på kajen ved Marselisborg i dette møjvejr så vi måtte hellere komme til tiden... Spændingen ved det snarlige gensyn kunne tydeligt mærkes, og undervejs besluttede vi os for gøre lidt ud af vores hjemkomst, så vi fandt et par flares (nødblus) frem som vi ville tænde uden for havneindsejlingen. Det havde Dennis og Lasse set nogle roere gøre på Antigua efter at have roet over atlanten! og vi tænkte at det ville være lidt festligt. Vi viste godt at man ikke måtte bruge sådan nogle når man ikke er i problemer, men vi tænkte at når nu vi ikke valgte de røde (faresignal) men de hvide så gik det jo nok. Signalflagene blev også bundet sammen og hejst i masten så Dania så lidt festlig ud...
Klokken blev 12 og vi var snart ved indsejlingen ved havnen, vi kunne skimte folk inde på kajen i silende regnvejr og var mildest talt spændte. Dennis og Lasse tændte de to signalblus og vi sejlede stille ind i havnebassinet- hold da kæft hvor var der mødt mange frem!

Det er svært at beskrive hvad der lige skete i de få minutter før vi lagde til og minutterne efter, det var så overvældende igen at se vores elskede familie, kærester og venner igen. Men der blev i hvert fald krammet, kysset og fældet en tåre (eller mange)....

Igen, som ved vores afsked, havde vore familie sørget for champagne og lækkerier der var sat frem i regnen. Men skide være med regnen, det var fantastisk at se alle igen og helt og aldeles uvirkeligt! Dennis bror, Rene holdt en fantastisk tale, som vi takker meget for, og vi fik også en gave i form af et vendespil med alle billederne fra vores Blog langt i en fin hjemmelavet kiste, det var Dennis moster der havde lavet denne fotte gave....

Vi flakkede alle rundt for at nå at hilse på alle fremmødte og hvis der skulle være en der læser dette, men som var mødt op og ikke hilst på af os, så undskylder vi mage gange! Tusind, tusind tak for denne vidunderlige velkomst i gav os- som det var med afskeden, så var velkomsten mindst ligeså dejlig....

"Daniadrengene" + bromand Tommy, var nu hjemme i Århus igen,


Tak for den interresse i har vist projektet, og af hele vores hjerter, tak for den opbakning i alle har udvist inden og under rejsen. Vi har fået en oplevelse vi for altid vil huske! Og vi er lykkelige for at vi fik det gjort - Vi har for os selv bevist, at drømme nu engang er bedst når de ikke kun tænkes men leves.....

Enden på et eventyr er nået- en rejse gennem mere end 16 lande, et ukendt antal øer, og ankerbugter og to gange over Atlanterhavet. Et møde med en masse fantastiske mennesker, og masser af sjove, spændende og til tider hårde oplevelser, et møde med savnet til dem vi holder af, og et møde med masser af vand....



Venligst,
S/Y Dania

Read more...