”Indepeanutsday”

Soufriere Bay – St. Lucia
Mandag den 22 februar

13°51.037 N
61°03.690 W




Om eftermiddagen ankom vi til den store bugt ud for Soufriere – allerede da vi ankom kunne vi godt se på land at det var landets ”Independence day” – uafhængighedsdag, for langs hele kysten var der fyldt med mennesker. Vi fandt efter nogen tids søgen en ledig moringbøje (fast ankerbøje) da man ikke må smide sit eget anker her – og da en af de lokale ”boatboys” havde fortøjret os til bøjen smed han lige 3 pakker saltede peanuts op til os ! Hmm… det er ikke før sket at vi sådan uden videre har fået gaver? Det viste sig dog da vi spurgte ind til det – at et containerskib var forlist ud for St. Lucia og mange af containerne lå og drev rundt ude på havet. De lokale fiskere, og andre med både, havde sejlet ud for at bjærge mange af de ting der var, i de stadigt flydende containere. Ifølge loven tilfalder vraggods den der bjærger det – så der kom hele tiden små fiskerjoller ind med bunker af peanuts pakker liggende i båden. Senere fandt vi ud af at nogle lokale havde bjærget bærbare computere, pampers bleer, og mælkepulver. Det gjorde mildest talt ikke deres ”independence day” som Mikkel hurtigt omdøbte ”Inde-peanutsday” mindre god. Mange af fiskejollerne kom ind med hujende mænd der nærmest ikke kunne få armene ned af bare glæde – det her var bedre end juleaften !
Det viste sig også at et par af de 400 containere der var ombord på skibet indeholdt to sportsbiler og våben til politiet på St. Lucia – ikke underligt at alle gerne ville have fingre i en container….

Mikkel, Anders og Dennis tog i land for at tjekke ind ved myndighederne mens Lasse blev på båden, og da de desværre var 20 minutter forsinket iht. myndighedernes normale åbningstider kostede det lige 500 kr. at indklarere! 20 min tidligere havde det kostet 60 kr. Ikke de mest fleksible myndigheder vi har mødt på turen, men nu har vi da lært på den hårde måde at komme indenfor deres normale åbningstid….
Efter indklareringen tog Mikkel, Anders og Dennis hen på en lokal bar og tog del i peanutsfesten- og som aftenen skred frem havde de dels købt nogle pakker og dels byttet sig til ikke mindre 4-5 kg forskellige nødder for kun omkring 30kr! Som aftenen udviklede sig, endte det med en reel bytur sammen med de lokale og Mikkel var tilsyneladende forsager i bandet ”Coldplay” – det mente en lokal mand i hvert fald, og han var sikker på at Mikkel kunne skaffe ham en pladekontrakt? Det lykkedes aldrig Mikkel at få overbevist manden om, at han ikke var noget ved musikken, men at han var bygningsingeniør….






Anders indtager her nyre på spyd, som viste sig at være en sand delikatesse!


Gadekøkkenet med nyre på spyd, var et hit blandt alle.


Her er en del af peanuts fangsten.


Lokale samles omkring container-rovet.


Anders midt i hans bedste poolspil nogensinde.


Skipper Bar, hvor aftenen begyndte.


Lumske Mikkel har byttet sig til billige nødder.


Om morgenen dagen efter tog Mikkel, Dennis og Lasse på udflugt på øen, mens Anders ordnede ting på den lokale internet cafe. Vi lagde ud med at tage til det forkerte vandfald og hotsprings og endte i en botanisk have med et par varme bassiner som udsprang fra varme kilder. Om end det var dejligt at ligge der, var det ikke lige det vi havde regnet med – senere på dagen fandt vi dog det sted vi ville hen til. Inden da tog vi til St. Lucias store vulkan der har ”sulfor springs” boblendede varmt mudder der lugter af rådden æg og svovl – det var en sjov oplevelse og en reminder om at meget af Caribien er dannet af vulkaner og at flere stadig ligger og rumler lige under fødderne af os! Guiden deroppe mente dog at forskere holder godt øje med dem, og at befolkningen vil blive advaret i tide inden et udbrud. Samtidigt sagde hun også at vulkanen var gået langt over tid, og at den burde have været i udbrud for længst da den har ry for at gøre det for hver 200 år…


Læg mærke til priserne... eller rettere sagt prisforskellen mellem lokale og turister.


Kogende æg.... som Mikkel kalder det!







Efter æggelugten og det kogende mudder, gik vi videre i middagsvarmen mod det rigtige vandfald og hotsprings, som vi ville have været til – og da turen var meget længere og stejlere end vi regnede med var vi mildest talt glade for at være fremme. Stedet ligger oppe ad bjerget ”petit Piton” som er et af de meget stejle bjerge der er vist på billedet. Stedet får som nævnt vand fra varme kilder og et par af bassinerne havde 37 grader varmt vand, og et andet havde endnu varmere vand…. Selv om vi var godt kogte af den lange gåtur i solen var det nu alligevel en stor nydelse at ligge i vandet og bare slappe af….


Hot springs - varmt vands bad.







Dagen efter var det turen til den Franske ø Martinique, der stod for skud. Da vi skulle tilbagelægge næsten 50 sømil valgte vi at stå op kl.6 for at få en tidlig start om komme til Martinique inden det blev mørkt….



Le Pitons - St. Lucias mest fotograferede objekter.


En tidlig morgen lige efter afgang til Martinique.



Venligst,
S/Y Dania

Read more...

Pirates of Carribean og “fifty –fifty”

Walliabou – St. Vincent & Grenadinerne
Torsdag den 18 februar

13°24.780 N
61°27.145 W

Dania ligger tæt på land og med agterlinen på land.


Vi ankom sent om eftermiddagen til ankerbugeten ”Walliabou” . Den lille bugt lignede ikke andre bugter vi tidligere har besøgt- inde på land var der gamle borg-lignenede bygninger, der stod gamle trætønder på kajen og en gammel forfalden bygning, der lignede noget fra kolonitiden stod øde hen i den nordlige ende af bugten. Her havde Disney været på besøg til optagelsen af ”Pirates of Carribean” filmen ”Dead mans chest” og tilsyneladende var en hel del af kulisserne stadig på stedet. Efter nærmere eftersyn så vi at stenfacaderne på bygningerne var lavet af noget skumplast og nogle af bygningene var blot stilladser med facader og tag på….
Bugten i sig selv var vældigt flot men med kulisserne i land så det hele bare lidt mere pirat/koloniagtigt ud ! De lokale havde desværre ikke helt formået at vedligeholde kulisserne som ellers er blevet lidt af en attraktion, så der går nok ikke lang tid før de helt er væk….


I Pirates of the Carribean hænger pirater i galger i hullet ved denne klippe.


Nogle af kulisserne fra filmen.







Ankring i bugten virker næsten helt umuligt når man ankommer. Helt ind til bare 30-40 meter fra kysten var dybden over 80 meter og med vores 50 meter kæde vil vi helst under 15 meter. Men de lokale forsikrede os at vi bare skulle sejle mod land og så smide det så snart loddet viste 15 meter og så binde en line fra agter til et træ på land, så det gjorde vi….
Vi havde inden vi kom tilbage til St. Vincent besluttet os for at tage op til det store vulkankrater midt på øen. Mikkel og Lasse talte med et par af de lokale over VHF radioen der eftersignende skulle tilbyde guider til sådan en vandretur op gennem regnskoven. Der var så dårlig forbindelse at de besluttede sig for at tage op til dem for at snakke med dem i stedet, og efter lidt snak frem og tilbage fik vi en ung ”guide” på 18 år og hans 15 årige kammerat med os på turen. Da de lokale busser den dag ikke rigtigt kom forbi os da vi alle ventede ved vejen, endte det med at vi tog en taxa op til den by der ligger nærmest krateret. Turen derop tog ca. 30 min på de snoede veje og derefter sagde vores meget fåmælte guide at det ville tage ca. 3 timer at gå op til toppen af vulkanen og ca. 2 timer at komme ned igen. De to guider havde hverken mad eller vand med til turen og den 15 årige dreng havde kun klip-klappere på?? Vi tænkte vores, men vi synes at forstå på Guiden at han vidste hvad han gjorde og at han kendte vejen, så vi begyndte på vandreturen op ad bjerget. I lang tid fulgte vi en udtørret flodseng der efterhånden blev mere og mere stejl og mange steder skulle vi klatre mere end vi gik…..
Turen foregik i et forholdsvis heftigt tempo gennem den meget varme regnskov, og da guiden var 18 år og sikkert i bedre form end os, gik han temmelig langt foran os og sagde stort set ikke noget, og det han sagde, forstod vi ikke meget af ! Efter et par timers kamp gennem skoven ankom vi til et sted hvor flodsengen delte sig i to- Lasse sagde, lidt i spøg og lidt i alvor, om det nu var ”fifty-fifty” med hensyn til hvilken vej vi nu skulle, og til det svarede ”guiden” bare ”yes!”, og gik hurtigt til højre !....
Endnu en time gik, måske mere, og terrænet blev mere og mere stejlt og flodsengen forsvandt til sidst og der var nu bare regnskov. Det her var helt sikkert ikke den officielle sti op til toppen af vulkanen! Efter yderligere halsbrækkende ”jungleklatring” endte vi ved en stor ”Ganja-plantage” (hashmark) og nu turde guiden ikke gå længere- og indrømmede meget fåmælt at vi var gået forkert !! Faktisk var det det helt forkerte bjerg vi var gået op af ! Fuck også da!
Nå, men vi var godt trætte allerede, og turen tilbage var dog noget nemmere end op, men stadig lang, så da vi endelig kom ned og var så drivvåde af sved satte vi os i det kølige flodvand for foden af bjerget og slappede af…



Bjerget vi blev ført op ad...


Vulkanen vi skulle have været oppe på.





En træt skipper...







En ting vi lærte af oplevelsen er; at folk ikke altid er det de udgiver sig for. Vores såkaldte guide, havde kun været på toppen af vulkanen en gang som barn, fik vi at vide af nogen lokale efter turen! Og selv om han påstod at han sagtens kunne finde derop, må vi nok sige at vi selv kunne have gjort det ligeså godt, eller skidt, på egen hånd! Generelt kan folk herovre, ifølge dem selv, alt hvis de har i udsigt til at tjene penge på det - og man bør derfor være lidt mere kritiske end vi var…
Men set tilbage på turen var det nu en sjov oplevelse - selv om vi nok hellere ville have set vulkanen!

Dagen efter, var dagen hvor Anne skulle med fly tilbage til Danmark, og sammen med Mikkel og Lasse tog hun ind til lufthavnen på sydøen. Som sejler skal der konstant tjekkes ind og ud på de forskellige lande/øer og på St. Vincent kan dette gøres i lufthavnen. Lasse tog ind til Customs & Immigrations og fik orden på skibspapirerne og Anne tjekkede ind ved flyskranken. Efter vi tog afsked med Anne, tog Mikkel og Lasse tilbage til skibet. Da der netop denne søndag var stort politisk møde på øen, var der ikke busser der kørte, og derfor havde vi hyret en taxamand der holdt og ventede på os. Manden var meget snakkesaglig og på turen tilbage stoppede vi ved en bar og fik en øl mens taxamanden snakkede med en lokal kvinde (sikkert kæreste, dem kan de godt have mange af herovre), og dernæst stoppede vi ved det store politiske møde hvor flere hundrede mennesker var mødt op inkl. landets præsident. Alle var klædt i røde parti T-shirts og Vi følte os noget udenfor selskabet, men det var nu alligevel en ret sjov oplevelse at se hvordan lokalbefolkningen engagerer sig for politik – specielt i et land der kun har haft selvstyre i lidt over 30 år… Efter den politiske debat – kørte vi videre tilbage til båden.



Sports Illustrated 2


Sports Illustrated

Ankerbugten havde i mellemtiden fået besøg af store dønninger, og derfor besluttede vi os for at sejle båden en lille sømil op nordpå til en mere rolig bugt kaldet Cumberland Bay. Bugten var ligeså vanskelig at ankre i som den foregående men, nu havde vi jo prøvet det, så det gik mere smertefrit. Vi kom hurtigt i snak med en lokal mand (Carlos), der hjælper sejlere med alt muligt, og inden længe inviterede vi ham ombord til en rom. Han var meget spændende at snakke med, og det er ofte rigtigt lærerigt at komme i snak med de lokale og deraf få en bedre forståelse af den kultur vi befinder os i. Carlos kunne tilsyneladende også lide vores selskab for han blev hængende til aftensmad og fik selvfølgelig en portion med…. Kommer i engang til Cumberland bay så gør brug af Carlos- han kan varmt anbefales!



Cumberland Bay.


Boatboy Carlos nærmer sig her båden, for at ville assistere os.


Tidligt næste morgen gik turen 40 sømil nordpå til St. Lucia….



Venligst,
S/Y Dania

Read more...

Postkort Caribien – så er det Tobago Cays!

Tobago Cays – St. Vincent & Grenadinerne
Søndag den 14 februar

12°37.838 N
61°21.440 W




Tobago Cays er en stor fredet marinepark lige øst for Mayreu, og siden vi ankom til Caribien har alle sejlere der har været der, rost stedet til skyerne – så selvfølgelig skulle vi besøge det.
Vi ankom ved middagstid og blev hurtigt betaget af de mange små øer, og det store rev, der omkranser den fredede naturpark. Øerne er ikke beboede og den eneste grund til at man overhovedet kan ankre op ved Tobago Cays er grundet det kæmpestore rev der beskytter mod bølger fra Atlanterhavet. Næsten lige da vi havde smidt ankreret på den fineste sandbund, og Mikkel og Lasse var i gang med frokosten, opdagede Dennis en masse stingrays (pilerokker) under vores båd – så han hoppede hurtigt i vandet for at se på de sjove fisk. Anne der ikke tidligere har set rokker hoppe også hurtigt i vandet med snorkleudstyr på efterfulgt af Anders.



En større gruppe rokker, der er i færd med deres parringsritualer.




Området er også kendt for at have mange havskildpadder – og at der rent faktisk er mange blev hurtigt bekræftet da vi tog en snorkletur, over til et område, der er afspærret for ankerliggende både. Hurtigt fik vi øje på en skildpadde og dernæst endnu flere. Skildpadderne var så tamme at de uden videre fortsatte med at spise græs fra bunden selv om vi svømmede helt ved siden af dem. Fed oplevelse! Det er noget helt specielt hver eneste gang, vi enten ser hvaler, eller skildpadder på nært hold og her kunne man bare stikke hånden frem og klappe dem (hvis man ellers måtte)…





Green-back turtle





Mikkel tæt på en af de mange skildpadder.


Mikkel og Anne i et ømt øjeblik.


Tobago Cays bød også på de helt perfekte forhold for kitesurfere - så Anders og Lasse pakkede grejet, og sammen med Anne, Dennis og Mikkel tog vi ind til den nærliggende ”klassiske” Caribiske paradisstrand for at snorkle, ligge på standen og kitesurfe. Der var rigtig fin snorkling rundt om den lille og Dennis stødte på skallen fra en megahummer som han vurderede havde været omkring 5-6 kg da den levede ! sådan en kleppert gad vi godt fange i live- desværre er alt fiskeri forbudt i marineparken.
Anders og Lasse fik kites´ne i luften og havde den mest perfekte surf-dag , næsten stabil vind og relativt fladt vand inde bag det store koralrev. Endelig! Vinden har ellers tidligere på turen altid været dårlig når vi ville ud at surfe, men denne gang var det helt perfekt…..
Dog lykkedes det Lasse at brænde læberne så meget i solen at de boblede helt op om aftenen med blæner og armene blev også godt ristet, men hva´ , når man glemmer solcremen i den hårde sol samtidigt med at man har det sjovt, er det nu engang den pris man må betale!


Anders laver her et flot højt hop ved hjælp af hans kite.







Tobago Cays er det klassiske ”postkort Caribien” – så hvis man er til hvide strande, blåt vand, palmer, skildpadder og farvestålende fisk i vandet, er det helt sikkert et stop værd hvis man kommer forbi det…




Vild leguan i naturlige omgivelser.


Cuttlefish - blæksprutte.


Viftekoral.





Kæmpe søstjerne.


Angelfish, der kunne sprede sine "vinger" ud.


Kæmpe bjerg af konkylier, samlet af lokale fiskere.


En af de mange små øer på Tobago Cays.


Mikkel og Dennis bruger tiden på at åbne kokosnødder.

Efter tre dage gik turen videre tilbage øen Bequia for at tanke ferskvand og dernæst videre til St. Vincent hvor vi for næsten tre uger siden hentede Mikkel og Anne.


Venligst,
S/Y Dania

Read more...