Rotte á la carte

>> onsdag den 3. februar 2010

Tyrrels Bay – Carricou
Mandag d. 1 Februar 2010

12° 27.190 N
61° 29.190 W




Da vi ankom til Tyrrels bay, var vi temmelig overraskede over hvor mange både der lå for anker på den lille ø (7500 indbyggere). Lasse talte over 100 sejlbåde i den bugt vi ligger i. Til trods for de mange besøgende virker øen enorm uspoleret og autentisk og den første oplevelse vi fik da vi kom i land var to lokale der stod og rensede leguaner på bådbroen. De fortalte at det var en god spise og at de smagte som kylling. Ved siden af lå en forkullet rotte (det lignede et pungdyr), som også skulle smage ret godt. Begge dyr skulle være lidt af en plage for øen. Leguanerne, som er vegetarer, æder landmændenes afgrøder og specielt blomster fra tomatplanter er deres livret. Rotten skulle være en plage for deres høns…..

Billeder siger mere end ord... så værsgo´.










Dagen efter tog vil til øens største by for at tjekke ud af landet ”Grenada”, førend vi kunne tage videre til St. Vincent hvor vi skal mødes med Anne og Mikkel om 2 dage. Indtil videre har alt papirarbejdet med ”Customs & Immigrations” været ret nemt og vi har ikke haft nogle problemer, og også her i Grenada gik det helt fint.
Efter besøget hos myndighederne tog vi videre til en strand ”La Roche” der er kendt for deres mange havskildpadder. Det viste sig at være en noget besværlig vej ned til stranden, og nok derfor var den også næsten helt øde, og helt fantastisk smuk!
Hurtigt fik vi snorklegrejet på og var ude i vandet. Inden længe så vi en havskidpadde under os og fulgte den i nogle minutter. Efter den så vi flere stingrays (rokker) på bunden og dykkede hurtigt ned til dem.







Efter snorkleturen tog vi en bus videre til ”vindwards” på øens nordvest side for at se hvordan de bygger sejlbåde her på øen. Vi forventede egentligt at se et værft, men blev mødt af en bådbygger der holdt til nær stranden. Han var i færd med at bygge en 42 fods sejlbåd i cedertræ. Vi spurgte nysgerrigt ham hvor lang tid det ville tage ham og han svarede; alene ville det tage ham et år, men med hjælp, ville det tage ca. 3 måneder! Der var ikke andet end et lille skur på pladsen, og så båden det stod på land under åben himmel og vi var ret imponerede over hans arbejde.














I morgen tidlig kl. 06 tager vi turen videre nordpå til St. Vincent og glæder os til gensynet med Mikkel og Anne……



Venligst,
S/Y Dania

0 kommentarer:

  © Blogger template Romantico by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP