Den flyvende Djævel

Gran Mal bay - Grenada
Mandag d. 18 januar 2010

12° 04.234 N
61° 45.307 W


Jo mere vi har snorklet på koralrev, des mere har vi hungret efter, at komme se nye og flotte undersøiske landskaber. Netop derfor var næste destination enkel at vælge. Vi havde læst om et museum, med 70 menneskeskulpturer, der var i 1:1 størrelse. Ikke nok med, så var de alle sammen placeret under vandet, imellem koraller og på forskellige dybder. Målet med dette undersøiske museum er, at der med tiden skal være op mod 400 forskellige skulpturer. Vi vidste på forhånd, at vi ikke ville kunne se alle, da vi med dykkermaske og snorkle og derved uden iltforsyning, kun kan dykke ned på omkring 10 meters dybde. Når først vi kommer derned, skal vi jo´ også op igen, så derfor er vi ikke helt så udholdende, som hvis havde hele dykkerudstyret på.

I nærheden af dette museum, er en bugt ved navn Gran Mal Bay. Her smed vi anker og Anders og Dennis, tog ind til den nærliggende restaurant, hvor de spurgte til museets placering.

Dagen efter, var alle tidligt ude af fjerene og gjorde sig klar til ”ekspedition undersøisk museum”. Dingyen blev pakket og stævnen vendt i nordlig retning. Efter en smule søgen da vi kom til området, og da vi netop skulle til at fortøjer til en moring bøje, så vi en stor skygge glide gennem vandet under os. Anders råbte: ”Mantaray, mantaray” og derefter gik der ikke lang tid, før end alle var i vandet. Lasse var første mand i vandet og kunne hurtigt kalde på os andre, således vi alle kunne se hvilket væsen, der var i dybet. Det vi så dernede, var en 3 meter bred Djævle Rokke, som til trods for sit navn, ikke er andet en stor planktonspiser. Det var et fantastisk syn, at se den glide gennem vandet, nærmest som om den fløj. Den bevægede sig roligt i store cirkler, og selvom det så langsomt ud, så var det svært at følge med den. Flere af os kom meget tæt på den, men Anders var på et tidspunkt ikke mere end en halv meter fra dens vinger. Vi var kommet for at se på menneskeskabte statuer, og det første vi stødte på, var dette prægtige væsen, som vi længe havde drømt os at se i virkelig live.


Djævlerokke - billederne er taget fra internettet.







Efter denne episode, begyndte vi at snorkle videre, og fandt hurtigt frem til de mange fine skulpturer i dybet. Det var en helt ny dimension at have noget konkret at lede efter. Det var nærmest som at være på skattejagt. Hver enkel skulptur var nu blevet en del af det levende koralrev. Revet voksede uden på skulpturerne og fiskene havde fundet sig til rette med de nye trygge gemmesteder. Alt i alt en fantastisk idé, som viser at det menneskets kreativitet, godt kan gå hånd i hånd med naturen.

Hvis i har lyst til at se billeder herfra, kan i bruge dette link. Hvis i har lyst til at se film herfra, kan i bruge dette link.



Venligst,
S/Y Dania

Read more...

Fest under stjernehimmel – med ”høflig selvbetjening”…

Hogs Island - Grenada
Søndag d. 17 januar 2010

12° 00.004 N
61° 44.561 W


Bugten ved Hogs Island, som har flere skibe liggende, dom er gået på grund, da orkanen Ivan huserede Caribien i 2004.


Efter Prickly Bay ville vi et smut til en bugt nær en lille ø kaldet Hogs Island, ikke mere end en lille times sejlads fra Prickly. Det er første gang på turen vi har skulle manøvrere mellem koralrev for at komme ind til en bugt- en ret sjov oplevelse og sikkert en vi kommer til at prøve nogle gange på turen. Her er det bedre at manøvrere visuelt end at kigge på kortplotterens søkort. Revet vi sejlede igennem er også grunden til at den lille ankerbugt er så godt beskyttet da dønninger bryder over revet og aldrig når ind i bugten. Bugten var godt fuld af både og vi var noget overrasket over hvor mange der faktisk var- måske 30-40 både i alt. Vi tog en tur ud med gummibåden og snorklede på revet, som desværre ikke havde så god sigtbarhed- alligevel er det altid en forfriskende og spændende oplevelse at snorkle på koralrevene her i Caribien….


Ying og Yang


Tilbage i bugten smed vi snorkelgrejet af på båden og skiftede tøj, derefter tog vi ind til et lille skur/bar på stranden i bugten. Det viste sig at det faldefærdige skur både havde bar og køkken foruden en scene til lokale bands! Vi mødte hurtigt en masse andre sejlere vi har mødt på vores tur helt tilbage fra Madeira og Cap verde, og faldt hurtigt i snak med dem.




Danske sejlerbekendte, som vi tidligere har mødt på vores tur.


Så mange dinghyer, er altid et tegn på, at der er mange sejlere i nærheden.


Hyggelig snak og historiefortælling, sammen med en anden dansk familie, der sejler sammen med deres to børn.


Nogle af de mange børn, der sammen med deres forældre sejler rundt på verdenshavene.


Senere på dagen/aftenen kom et par lokale musikere og spillede reggae på scenen, og hurtigt blev standen til et dansegulv hvor danseskoene var skiftet ud med sandaler og bare fødder. Toilettet var det nærliggende buskads og der var hverken dreskode eller dørmænd på dette fantastiske diskotek hvor både musikanlaeg og lys fik strøm fra et bilbatteri. Det blev en rigtig sjov aften, og baren var propfuld af sejlere fra hele verden og lokale der var kommet ud på øen.


Senere på aftenen, sprang Dennis til, da der var brug for en bartender.


At billedet er sløret, skyldes ikke kameraet, men derimod fotografens tilstand.


Sent på natten skulle bartenderen lige hjem og ordne noget, og for ikke at lukke baren lod han den stå til fri afbenyttelse bare vi betalte for det vi drikkede, så hurtigt havde masser af bartendere der svingede drinks over disken og pengene blev lagt i kagedåsen! Det er hvad man kalder tillid til kunderne! I hvert fald blev det til en rigtig sjov aften med rigtig Caribisk stemning og fest under åben himmel …..



Venligst,
S/Y Dania

Read more...

Tsunami, og 75% av i munden vand!....

Prickly Bay - Grenada
Onsdag d. 13 januar 2010

11° 59.884 N
61° 45.682 W




Noget af det første vi blev gjort opmærksom på da vi ankom til Grenada var at der havde været en Tsunamiadvarsel i Caribien, grundet det tragiske jordskælv på Haiti! Vi fik bekymrede sms og mails fra familie med opfordringer om at vi lige skulle ringe hjem (gerne hurtigt). Vi havde ikke hørt om nogen advarsel, og i er dermed bedre opdateret derhjemme i Danmark end vi er her i Caribien. Vi har ikke mødt større bølger end normalt og advarslen blev da også hurtigt trukket tilbage. Vi er godt nok i Caribien men vi er omkring 1200 km væk fra Haiti så vi regner med at det skal være noget af en bølge hvis vi skal blive berørt af den. Det er en tragisk hændelse for Haitis befolkning, som i forvejen ikke havde det for nemt, men vi er osse glade for at en Tsunami ikke har ødelagt endnu mere for de omkringliggende øer. Til foråret vil vi komme ganske tæt på Haiti og vil naturligvis følge nøje med i hvordan situationen er på det tidspunkt.

Den første ankerbugt vi besøgte på Grenada var Prickly Bay som ligger tæt ved Grenadas hovedstad St. George som i sig selv er en rigtig smuk og spændende by. Nu er vi også i nærheden af det som Caribien også er kendt for nemlig Mega Yachts- kæmpe store motor og sejlbåde. Byen lever også godt af store Krydstogtskibe der ligger til hver anden dag og ud vrimler 2000-3000 tourister der måske har 5 timer i byen/øen hvorefter de igen forsvinder. Ikke specielt appellerende for os som langturssejlere, der ikke rigtigt kan få nok tid de forskellige steder vi besøger men sådan er mennesker jo forskellige. Befolkningen er her på Grenada er engelsktalende og mørke som på Tobago, de er ligeså venlige og hjælpsomme, men vi kan godt mærke at øen er mere afhængig af turisme, og der bliver trukket lidt mere i os, og folk er mere ude efter vores penge. De fleste antager at vi er fra et af de store krydstogtskibe, og bliver lidt overraskede når de hører at vi er på en sejlbåd fra Danmark.

Øen har en del gamle fort fra tiden hvor de var koloni. Grenada blev selvstændig så sent som 1974 efter at have været under britisk styre. Den daværende præmier minister som var en del af en revolutionær regering, blev tvunget af posten og derefter henrettet på fortet. Dette skabte et stort oprør blandt befolkningen som resulterede i at den amerikanske hær måtte gribe ind for at få styr på landet…

Herunder er nogle billeder fra vores tur til fortet.

























På øen er også en forladt lufthavn ”Pearls airport” med to gamle russiske fly- blandt andet en gammel Antonov. Flyene er ved at være godt plukket for dele af lokale, men det var stadig sjovt at kravle rundt i og på de gamle fly, også den gamle landingsbane ligger tilbage, og de lokale bruger banen til at køre ræs med tunede biler flere gange om året.


En tur i Maxi Taxi, for at komme videre ud til Rom destilleriet.


Anders... dyrenes ven!











Endnu en god reklame for Aeroflot!

















Alt imens Dennis tog dette billede, råbte Anders: "Dennis det er en TYR!!!"




Lidt nord for den forladte lufthavn ligger Grenadas ældste rom distilleri ” River Antoine Rum Distellery” som er fra 1785. Produktionen foregår på præcis samme måde som dengang, og det var en sjov oplevelse at se hvordan man i Caribien producerer rom af sukkerrør. Efter en guidet rundtur på produktionen fik vi lov at prøvesmage sagerne. Blandt andet en 75 % lys rom – som efter vores mening nok ikke bør drikkes rent, men blandes godt op med cola!



Denne cylinder viser alkohol niveauet på rommen.





Alkohollen er midt i gæringen.


Stedet var ikke så klinisk rent, som på danske destillerier, så selv gekkoer fik lov til at vandre rundt.


Det første kar, som saften for sukkerrørene kommer ind i.


Den gamle og originale sukkerrørspresser, som stadig bruges den dag i dag. Det drives af vand fra floden ved destilleriet.

Mange af de steder vi har besøgt her på øen ligger langt fra vores ankerbugter, men Grenada her et helt fantastisk bus-system bestående af et hav af Toyota Hiace minibusser der kører en fast rute og koster ca. 5 kroner at bruge (2,5 Eastern Carribbean dollars). Vi har på intet tidspunkt ventet længere end 5-10 minutter på sådan en bus- så vi må sige at transport er meget nemt her på Grenada. Da det er privatejede busser gør de meget ud af at ”pimpe” dem med navne, cromlister og dikkedarer, og indendørs er der ofte store malerier på loftet…. Mange af dem kører som død og helvede, på de ofte små og smalle veje og laver nogle til tider lidt for spændende overhalinger. Bente har udtænkt at vi bør tage de ældste busser da de er meget langsommere og det har indtil videre holdt stik, de kører meget pænere…..



Venligst,
S/Y Dania

Read more...

Kitesurfing og lækker rev…

Store Bay - Tobago
Torsdag d. 7 januar 2010

11° 09.407 N
60° 50.465 W




Storebay er den sydligste ankerbugt på Tobago og også det sidste sted vi besøgte på øen. På vej dertil fik vi hug på en af vores gummiblæksprutter og hurtigt fik vi Bente til at hale fisken ind, - Bente er ret tosset med fisk og synes at de omtrent er noget af det sjoveste i verden, så hun halede med stor iver fisken ind. En mindre Bonito-tun som hun stolt valgte at skænke til aftensmaden. Så endnu engang fik vi lækker sushi på båden.
Grundet Maries forsinkede afrejse indlogerede dennis og Marie sig på Tobagos vel nok fineste resort- Coco Reef hvor det lykkedes Dennis at skaffe sig en rabat på ikke mindre en 60% ! Krisen kradser tilsyneladende osse på Tobago. Marie var sat i udsigt til at kunne få et fly 7-8 dage efter hun skulle være hjemme, men fik allerede et fly hjem dagen efter. De fleste ville nok ikke være kede af en uge mere på Tobago, men da Marie har to små børn derhjemme, passede det hende fint allerede at kunne få en fly efter 2 dages venten. Vi tog alle af sted med Marie og Dennis fik hende godt afleveret ved lufthavnen nær Store Bay. Nu går der igen 5 måneder inden Dennis og resten af os ser hende igen.


Det var en fornøjelse at have Marie på besøg!


Bente med hendes fine Bonito, der senere blev tilberedt.


Pingeon Point, som er Tobagos bedste Kitesurfing og vindsurfingsted, blev punkt for næste dags udskejelser. Desværre viste vinden sig for engang skyld ikke rigtigt at være tilstede, så for Anders og Lasse blev det ikke til mere end en masse håndtering af alt grejet og ingen surfing de første to dage- heldigtvis er området et rigtigt godt sted at snorkle, da det kendte Buco Reef ligger lige ud for Pigeon Point. Vi havde dinkhyen med og alt snorklegrejet så vi kunne selv snorkle på revet i stedet for at tage med de arrangerede ture i form af ”glass bottom boats”. Revet viste sig at være ret fantastisk og den første dag hvor Lasse tålmodigt ventede på vind til at kitesurfe- så Anders, Bente og Dennis både Moræner, en rokke og en havskildpadde på revet foruden tusindvis af farvestrålende fisk. Dagen efter fik Lasse også glæden af at snorkle på revet, vinden var stadig ikke dukket op så udsigten til surfing så stadig noget sort ud…
Dag 3 ved Pingeon Point kastede lidt vind af sig om end den var meget ustabil og flere kitesurfere lå og kæmpede med deres store drager i vandet i stedet for i luften. Kitesurfet blev der dog, og både Lasse og Anders fik nogle gode ture på vandet- endeligt !


Lasse er ved at sætte dragen op... uvidende om at vinden snart ville forsvinde igen.


Anders efter en endt tur på vandet.


Dennis så på og huskede stadig den uheldige episode to måneder tidligere.


200 meter fra båden lå den lokale beachbar og en tilfældig aften hvor vi var inde for at få et par kølige rom/cola og øl, mødte vi flere sejlere, vi tidligere havde snakket med og aftenen endte med en fest i stedet. Der var masser af sejlere på baren og også et lokalt par mødte op i brudetøj med flere af brylluppets gæster hvilket ikke gjorde festen mindre kedelig.

Ved Pingeont Point havde vi nogle dage tidligere mødt et svensk par Lovisa og Håkon, der havde spurgt om vi kunne have lyst til at de kom på besøg på Dania en aften. Så ville de tage hummer med som vi kunne grille? Den var vi med på og om aftenen kom de med store hummerhaler, hjemmelavet hummersuppe, og frugt og is til dessert! Så er det sku noget ved af få gæster på besøg! Vi havde en rigtig hyggelig aften med det svenske par, og nød den fantastiske mad de havde medbragt. Hummerne på Tobago er helt fantastiske og store, og koster kun 50-60 dk. kr. pr. kilo! Og modsat dem vi køber i Danmark har de ikke gribeklør…. Hvis i (Lovisa og Håkon) læser dette, så vil vi gerne sige tak for helt fantastisk mad og en rigtig hyggelig aften med jer !....


Grillet hummer


Hummerfest i cockpittet


Efter næsten præcis en måned med fantastike oplevelser på Tobago var det tid til at komme videre, så Bente, Anders, Dennis og Lasse gjorde klar til afrejse til Grenada, en ø 80 sømil nordpå. Bente og Lasse købte ind til turen, Anders tjekkede ud ved de lokale myndigheder som gav os lov til at forlade landet, og Dennis pakkede båden. Da vi gerne ville ankomme til Prickly Bay på Grenada tidligt om morgenen skulle vi sejle om aftenen lige inden mørket. Bente der ikke før har prøvet at sejle så langt om natten var meget spændt på den forestående oplevelse. Klokken blev 17.30 ca. en halv time før solnedgang og vi tog afsked med Tobago. Sejlene blev sat og kursen blev sat mod Grenada- Bente (der er bådens grønskolling) skulle lige vænne sig til bølgerne der er noget større end i de danske indre farvande, men da det var sket viste hun sig som en sand langturssejler- og hjalp med på Lasses vagter. Dennis havde lige fået det forkerte søben ud af sengen den dag, og måtte ofre hans indtagede føde til Neptun et par gange på turen. Da Dennis en hård negl tog han alligevel sin nattevagt, men måtte også der ”tale i den store telefon”…

Turen mod Grenada er osse Bentes længste sejltur nogensinde i et stræk, og hun var meget begejstret over flyvefiskene, de store bølger, morilden i vandet og solopgangen da vi nærmede os Granada om morgenen. Noget af det rigtigt gode ved at få kærester og venner, og familie på besøg er at man bliver mindet om det fantastiske ved at sejle, og det er en stor glæde for os at opleve andres umiddelbare begejstring for det….

Prickly Bay nærmede sig og Lasse og Bente der havde vagt, havde fornøjelsen af at se Granada nærme sig i solopgangen- bugten lignede at den var propfuld af både men da vi nærmede os kunne vi godt se at der stadig var masser af plads i den store bugt. Anders vågnede op og hjalp til med at ankre båden i bugten… Nu var vi ankommet til Grenada!



Venligst,
S/Y Dania

Read more...

Resort og snestorm

Plymouth - Tobago
Mandag d. 4 januar 2010

11° 12.050 N
60° 47.024 W




Plymouth var lidt større by, eller rettere sagt, det var det vi havde læst os frem til. Der var rimelige indkøbsmuligheder, et godt vaskeri og en kinesisk restaurant... og specielt restauranten var noget vi alle 5 blev glade for. Ikke kun fordi de havde aircondition, men også fordi maden var god, billig og ikke bestod af den samme ensartede Tobago ret.

Dagen hvor Marie skulle af sted, nærmede sig hastigt. Derfor handlede det om, at vi ville udnytte de sidste par dage bedst muligt. En af måderne vi gjorde det på var, at besøge det lokale hotel ”Rex Resort”, som lå ned til stranden i Plymouth Bay. Det var et fint ressort, som vi kunne se havde en privat pool, med broer og boblebad, samt en udendørs bar... alt sammen med udsigt ud over stranden og havet. Denne eftermiddag, blev hurtig til aften og aftenen blev til en nat med dans, musik, svømmetur i poolen og samtaler med de lokale.

Dagen efter var energien ikke just på sit højeste, men alligevel lykkedes det Marie, Lasse, Bente og Dennis, at få sig bevæget væk fra båden, med henblik på at opleve en Øko-farm. Det tog cirka en time at gå hen til farmen, og da de nåede stedet, indså de, at stedet var blevet forskønnet i dens anbefalinger. Det er ikke fordi mange af attraktionerne på Tobago ikke er flotte, men det er manglen på vedligehold, som godt kan fjerne lidt af den overordnede begejstring for attraktionerne. Denne øko-farm, der skulle være smuk, fyldt med stier, eksotiske blomster og økologiske urter, var mest af alt en stor faldefærdig have. Det skal dog siges, at vores første oplevelse, efter at være trådt ind i haven, var ikke mindre en rigtig fantastisk. Ejeren af stedet, havde lavet en konstellation med 20-30 små sukkervandsbeholdere, der fint hang 2 meter fra nogle udendørs lænestole. Her kunne vi så sætte os og nyde en symfoni af farver og summen, fra et halvt hundrede kolibrier, der hurtigt med roligt, susede forbi og sugede sukkervanden ud af beholderene. På Tobago findes der tilsyneladende 5 forskellige slags kolibrier, og de var alle repræsenteret her. De mindste af dem, havde en kropsstørrelse lidt mindre end en tommelfinger... og eftersigende er det ikke de mindste kolibrier der findes. Et prægtigt syn, som vi ikke havde forventet at se.

Turen rundt i haven, varede ikke mere end en time, hvorfor vi valgte at tage videre hen til en lille bugt, få kilometer derfra. Ejeren af øko-farmen, mente nu det var lidt for langt til at gå, hvorfor han tilbød os at køre os derhen.

Men som sagt, så nærmede vi os dagen, hvor Marie skulle hjem. Aftenen før Marie og Dennis skulle flyve til Trinidad, for at sende hende videre til London, modtog Dennis en sms, fra et ukendt udenlandsk telefonnummer. I beskeden stod der, at Gatwick havde aflyst alle afgange og ankomster, grundet en kraftig snestorm. Dennis og Marie stod derfor tidligt op på selv dagen, hvor de skulle af sted. Forinden da, tjekkede de Maries email, hvor der ganske rigtig var en e-mail fra British Airways, hvor der stod at hendes fly var aflyst og at hun skulle tage kontakt til nærmeste British Airways service center. Dennis, der flere gange har håndteret lignende situationer, kontaktede flyselskabet i Danmark og fik at vi, at der ikke var nogle fly, de næste mange dage. Samtidig fik de at vide, at hvis de tog ud i lufthavnen, ville det være muligt for det lokale British Airways service center, at booke fly fra andre flyselskaber. Som sagt så gjort. I en taxi og ud til lufthavnen og håbet var højt... eller rettere sagt ønsket om at finde en løsning var stor. Maries to dejlige piger ventede derhjemme, samtidig med at hendes studie og praktik også var vigtig at komme hjem til. Da de ankom til lufthavnen, blev de dog mødt med sætningen: ” Sorry... there is nothing that we can do... you will have to contact another flight company... again we are sorry!” Tilbage til Plymouth med Marie og Dennis og så skulle der igen ringes rundt til forsikringsselskaber, flyselskaber og ikke mindst Maries eks-mand, der passede pigerne. Forsikringsselskabet, blev informeret om situationen og British Airways bad dem ringe dagen efter. Det eneste Marie nu vidste var, at der ikke var nogen sikkerhed for, at hun med garanti ville kunne komme hjem inden for de næste 7 dage. Det eneste positive ud af alt dette var, at British Airways betalte for overnatning, frem til hun kunne komme med et fly hjem.

Dennis og Marie tjekkede derfor ind på det samme hotel ”Rex Ressort”, som de tidlige havde besøgt, sammen med Anders, Lasse og Bente. Da det atter blev morgen, greb Dennis computeren og skypede hjem til British Airways i Kastrup Lufthavn. De kunne nu fortælle, at de nu havde fået lov til, fra deres hovedkontor, at booke via andre flyselskaber. Dette betød, at hun kunne komme med en flyver hjem to dage senere end planlagt. Forskellen var at hun nu i stedet for at skulle skifte fly 2 gange, nu skulle skifte 4 gange og turen ville derfor blive omkring 30 timer. Selvom om det betød en lang flyvetur, så var det den bedste besked vi kunne få.

Med denne nye viden, kunne Dennis og Marie, sammen med de andre, sejle båden ned til næste destination. Det var den sydligste del af Tobago, som er også er den mest turistede del af øen. Til trods for turismen, som ikke nødvendigvis er et plus, er det også her de flotteste koralrev findes. Så alt skulle herfra nok blive godt!



Venligst,
S/Y Dania

Read more...

Dinghy mestrene besejrer Englishmans Bay

Englishman Bay - Tobago
Søndag d. 3 januar 2010

11° 17.024 N
60° 40.012 W




Endnu en kort sejltur lå for dagen. Mindre end 5 sømil, og så skulle vi gerne nå en ankerbugt, som er kendt for at være den 6. smukkeste ankerbugt i hele Caribien. Ankerbugten hedder Englishman Bay og er en del af et naturreservat. Dette betyder, at der ikke er nogen by eller nogen form for private boliger i bugten. Det eneste der var inde ved stranden var, en lille restaurant, der kun er åben nogle enkelte timer hver dag.

Da vi ankom til bugten og så den frodige skov overalt hvor vi kiggede, kunne vi forstå, hvorfor den havde et så godt renomme. Det vi undrede os over, var dog, at der ikke var andre både, hvilket vil sige, at vi havde alt den skønhed og naturlige vildskab, helt for os selv. FANTASTISK!!!

Ankeret blev smidt mindre end 100 meter fra et koralrev, som vi havde læst om i vores guidebog. Snorkleudstyret blev fundet frem og nogle timer blev hurtig afsat til at ren nydelse og smuk udsyn over det meget levende rev. Det var første gang Bente havde snorklet, så for hende var det en ekstra stor oplevelse.

Når man snorkler, bliver man sulten, så næste punkt på dagsordenen var, at vi ville se hvad den lille restaurant havde at byde på. De fleste bugter, har en form for bådbro, hvor det er muligt at lægge til med dingyen. Det var dog ikke tilfældet her, hvorfor vi måtte satse på, at kunne surfe ind på land, ved at bruge en bølge... og dette uden af få dingyen vendt rundt eller at bølgen ville knække ind i dyngyen og gøre alt og alle plask våde.

Anders styrede dinghyen, og vi andre sad klar til at springe i og føre dinghyen sikkert op på land, når der blev sagt ”Go, go, go go!” Heldet var ikke umiddelbar med os, for bølgen vi brugte, var større end beregnet, båden drejede rundt, dinghyen var ved at blive suget tilbage, Marie væltede rundt i dinghyen.... og så endelig var heldet med os. Vi fik dinghyen trukket på land og vi kunne nu grine lidt over episoden. Marie havde fået en hudafskrabning og ud fra hvad vi kunne se, ville det nok give et blåt mærke.

Endelig kunne vi bevæge os op til restauranten og bestille noget mad. Inden vi nåede derop, var der en lokal rastafari, der fortalte at han aldrig før havde set en dinghy, komme helskindet ind til land, uden af vælte rundt... så heldet havde været med os! Restauranten havde netop lukket, hvorfor vi talte med nogle lokale, der tilbød at ringe rundt til nogle af deres kontakter, for at skaffe noget mad til os. Inden vi fik arrangeret noget med en lokal person, talte Anders med ejeren af restauranten, og hans charme gav gevinst. Mindre end en halv time senere, sad vi i hvert fald og spiste en godt måltid mad, oppe på en åben terrasse, med udsigt ud over den skønne og smukke Englishman Bay, alt i mens solen sagte bevægede sig ned mod horisonten.

Midt i idyllen, gik det stille og roligt op for os, at vi også skulle ud gennem brændingen igen, for at komme ud på båden. Vi besluttede os derfor for, at bære dinghyen længere ned af stranden, til et sted hvor bølgerne ikke knækkede helt så voldsomt. Vi bar alle båden ud og løftede den over de bølger der kom ind. Lasse hoppede op i dinghyen og vi andre skubbede ham ud... og så roede han alt hvad han kunne, for at komme ud på den anden side af brændingen. Da han så var i sikkerhed derude, kunne vi andre tælle bølgerne og planlægge hvornår vi kunne løbe ud i vandet og svømme hele vejen ud til dinghyen. Det gik heldigvis alt sammen fint og vi kom alle sikkert op i dinghyen og vi følte os alle sammen lidt ekstra seje over at vi havde arbejdet så godt sammen... Godt gået Team Dania!



Venligst,
S/Y Dania

Read more...

Dødens gab

Parlatuvier Bay - Tobago
Lørdag d. 2 januar 2010

11° 18.070 N
60° 39.130 W




Endelig begyndte dønningerne at blive mindre, ergo var det tid til atter at sejle båden til et nyt sted. Vi sejlede et par timer og ankom til Parlatuvier Bay. En fin lille bugt med snorkle muligheder og et flot landskab. Vi vidste at vi kun ville bruge en enkelt nat her, så da vi ankom tidligt på formiddagen, besluttede vi os for, at tage på vandretur.

Bente blev tilbage og havde velvilligt sagt ja til at vaske vores tøj i hånden, og muligvis have tid til at nyde stranden og en god bog. Resten af teamet, bevægede sig herefter langs en lille vandløb, der var fyldt med fisk og som eftersigende skulle føre op til endnu et vandfald. Dennis havde taget hans fluestang med, i håb om at fange en enkelt fisk eller to. Dette lykkedes også, da de kom frem til vandfaldet. Det var en lille fisk kaldet Freswater Mullet, men for Dennis var det en sejr, endelig at fange noget på hans fluestang.

Efter fiskeriet, blev der badet og taget billeder og Anders legede rundt på vandfaldets klipper, da han kunne se, at der var mulighed for, at hoppe fra et par meters højde ned i den klare pool. Han fandt dog også ud af, at ved at kravle rundt på disse klipper, blev han også udsat for et mindre ”igle-angreb”, da hans ene hånd var indsmurt i et halvt hundrede små igler. Det skal dog siges, at der ikke skete nogen skade på Anders, andet end at det måske var en smule ulækkert.

En timer eller to blev der brugt på den korte ekskursion og Bente ventede pænt og afslappet på stranden, da teamet atter kom tilbage.

Før end vi sejlede ud til båden igen med vores dinghy, så vi at der var nogle lokale fiskere, havde fanget nogle Bonitoer, Mahi Mahier og en enkelt Black Tipped Shark. Vi måbede en smule, da disse fisk var af en ret pæn størrelse. Fiskene blev renset på bådbroen og alle indvolde blev kastet i vandet... Dette resulterede i, at der pludselig var en mindre haj, der mindre end en halv meter fra fiskeren der rensede fiskene, brød vandet og tyggede nogle fiskeindvolde i sig. Det var en mindre haj på måske 1-1.5 meter, hvorfor den ikke var farlig, men det var nu alligevel et syn, der fik tankerne ført hen på de gode gamle film ”Dødens Gab”.


Endnu en omgang Sushi hygge.


Det bliver vi nok aldrig trætte af!


Fiskerne havde en fin Bonito på 3 kg. som vi valgte at købe, så vi kunne lave en god omgang sushi til aftensmad. Tilbage på båden blev risen til sushi forberedt og ikke lang tid efter, var maden klar. Trætheden meldte sig hos alle og med viden om, at vi gerne ville videre sydpå med båden dagen efter, besluttede besætningen sig for, at krybe til køjs.



Venligst,
S/Y Dania

Read more...