"Voldsalarm" og alternativ transport…

30 december 2009

Position:
Man of war bay / Tobago


Stranden ved Speyside... landskabet der fremgår i forgrunden af billedet, er Little Tobago.


Stranden ved Speyside.


De smukke hvide piger Bente og Marie ankom, sammen med den humpende Dennis, til Trinidad lufthavn d. 21.12 efter en lang flyvetur. Det var noget af et chok at komme fra -10 grader til 30 grader og en luftfugtighed, der gjorde at de lignede små svedende lyserøde grise, frisk fra Danish Crown. Lasse stod til gengæld klar med flag i lufthavnen og havde arrangeret hotel i nærheden så vi bare kunne slappe af. Dagen efter tog vi videre til Trinidads nordkyst, Grande Rivera; en strand der er kendt for de mange tusinder leatherback turtles (læderskildpadder), der kommer og lægger æg der hvert år fra Marts måned. Hotellet lå i første parket med havudsigt og i sandet lå der mange fine bløde æggeskaller på størrelse med golfbolde fra skildpadderne. Lasse og Bente tog på jungletrekking med en lokal guide, der lige startede dagen med at fyre en fed. Han var en hyggelig Rastafari-mand, der tidligere havde levet i pagt med naturen, nøgen i skoven med sin familie. Vi fandt et lille vandfald dybt inde i skoven hvor Lasse fik en forfriskende dukkert. På Lasse og Bentes hotelværelse var der kæledyr i form af en lille gekko-familie, der snakkede højlydt om natten.


Pina Colada, Carib øl og god mad ved Grande Riviera på Trinidads nordkyst.


Mega romantisk øjeblik!


G.I. Bente på trekkingtur sammen med Rambo Lasse.


Hvem sagde Bambus?


Det her er en gave til alle jer kvinder derude...


Lillejuleaften var Lasse, Bente, Marie og Dennis klar til at drage videre til Tobago hvor Anders ventede på os. Det viste sig, at alle 12 flyafgange og 2200 færgebilletter var udsolgt. Med udsigt til, at Anders skulle holde jul helt alene begyndte vi at søge efter andre transportmuligheder. Til sidst fik vi kontakt til en lokal fiskerbåd, der kunne sejle os over for ca. 1200 kr. Vi sejlede ca. 50 km i en 6 meters båd med to stk. 200 Hk V6 motorer (så er der vidst tale om en overmotoriseret båd!). De var håndstyrede og styrmanden gjorde en rigtig godt job i de store Atlanterhavsbølger. Når det er sagt var det en ret vild oplevelse. Båden lettede næsten fra vandoverfladen i de store bølger og landede med hård kraft så Bente hvinede og Dennis gryntede når de ædlere dele led under mødet med det hårde sæde. Da vi havde sejlet en times tid spurgte Lasse høfligt hvad det land, der lå på vores venstre side mon var. Jo, det var Tobago. Ejeren af båden blev vist lidt flov over ikke at have styr på retningen, han gav sig i hvert fald til at skælde styrmanden ud, da han jo selv hele tiden havde vidst hvor vi var... Not!


Pigerne er her sammen med hotellets kok, som hjalp os med at arrangere vores sejltur fra Trinidad til Tobago... i baggrunden ses fiskejollen, med de mange hestekræfter.


Vi kom alle vel frem til juleaften i Charlotteville på nordsiden af Tobago. Det er lidt svært at komme i rigtig julestemning når man omgivet af palmer stadig sveder i sin undertrøje selvom det er mørkt og aften. Det hjalp dog meget, at Gitte, Lasses mor havde doneret et lille plastikjuletræ med lys i samt en lille snemand med lys i skiftende farver. Vi åbnede pakker og Anders var den helt begavede mand så tak til hans familie og Jette for dejligt slik og pakker. Derefter tog vi Gittes sanghæfter med og begav os til en fest med ca. 20 andre, de fleste nordmænd og svenskere. Her fik vi meget sjov ud af de danske julesange og ”sikken voldsom trængsel og alarm” blev på norsk til ”voldsalarm”. Hen på aftenen skulle der danses og Lasse var den helt store charmør og fik overtalt både ejeren af stedet samt en lidt sky pige med downs syndrom til en dans.


Juleaften 2009 på S/Y Dania


Tak til Gitte for julepynt og juletræ.


Uden likørtoppe duer Julen ikke!


Julemiddag sammen med 30 andre langturssejlere.


Vores Julesange blev brugt flittigt.


Marie poserer her Juleaften... Varmen er ikke rigtig juleaftenagtig.


Stranden i den bugt hvor vi ligger hedder Pirates Bay og her blev den første Robinson Crusoe film optaget. Det er en rigtig smuk strand og dagen efter juleaften ville Lasse og Bente ind og sove den velkendte hovedpine væk i en hængekøje. De gjorde sig klar i kajakken med alt pakket ind i plastikposer. Det viste sig at være en god ide for bølgerne ved stranden er ret store og hvis man rammer lige når de brækker får man sig en god væltetur. På billederne ses vores kamp mod bølgerne på vejen ud til båden efter en dag på stranden.

Billeder siger nogle gange mere end ord... så her er et eksempel på dette.





























Dennis og Marie sad første juledag på båden og snakkede, hvilket efter få timer resulterede i, at den før lyserøde danske hudfarve blev afløst af en højrød krebsefarve. Deres grimasser ved enhver berøring fortalte lidt om den brændende fornemmelse bagved. De tog derfor et par nætter på et ”guesthouse”, hvor ejeren af huset tog af sted så de havde et hus for sig selv for 120 kr. i døgnet. Lasse og Bente tog ud i dinghyen for at fiske imens Anders snorklede på revet udfor Pirates Bay. Her fangede Bente til stor jubel sit første pragteksemplar af en fisk. En red snapper på ca. 30 cm. Den blev spist og linserne fra øjnene blev vel undersøgt (Bente har smag for det makabre, og kan godt lide at splitte døde dyr ad, hun er jo doktor!). Anders råbte pludselig op og det viste sig, at han svømmede lige over en rokke på ca. 2 meter. Det kløede i hans fingre efter at skyde den med harpunen men da vi ikke helt vidste hvad vi skulle gøre ved den eller hvor langt den kunne trække ham for enden af en harpun lod vi den være. Lasse smed hurtigt fiskestangen fra sig og svømmede ned for også at se det store dyr på bunden.


En lille morfar går man aldrig fejl af!


Det var egentlig vores plan at sejle videre og se nogle flere bugter og evt. holde nytår på sydsiden af øen, hvor der er flere diskoteker og restauranter. Men der er et fænomen her, der finder sted ca. to gange om året. Årsagen er angiveligt, at der har været kuling et sted i det caribiske hav, hvilket giver nogle rigtig store dønninger i bugten. Det er store brede bølger med ca. 1-2 meter fra bølgetop til bølgedal. Vi ligger rimelig beskyttet i bugten her, men da vi prøvede at sejle ud blev bølgerne større og det er ikke hverken rart eller sikkert at ligge i de andre bugter, der ikke er ligeså godt beskyttede. Derfor bliver vi her og fejrer nytår og venter på, at havet bliver mere roligt igen. Det gør også, at båden ruller meget fra side til side, hvilket er en udfordring når man skal sove og ikke er så vant til det. Desuden gynger det hele selv når man er på land, hvilket for mig (Bente) har givet mig en helt ny forståelse for mennesker med svimmelhedslidelser.

Dønningerne i bugten har været så voldsomme at flere dinghyer er blevet mere eller mindre ødelagt af at ligge ved bådebroen ved byen, og også Danias lille gummibåd blev vendt på hovedet så motoren kom under vand. Lasse og Dennis blev advaret af en af de andre sejlere der havde reddet båden og løb hurtigt hen for at iagttage skaderne. Motoren var fuld af sand og saltvand, så de tog den hurtigt hen og vaskede den i ferskvand og videre hen til de lokale fiskere der havde en bænk og et kar med vand vi kunne reparere den ved. Flere lokale kom hen for at se hvad problemet var, og før Lasse og Dennis kom i gang med at ordne maskinen var de lokale begyndt at hjælpe med. Efter ca. tre kvarter var motoren oppe at køre igen og var så god som ny, selv om den var godt fyldt med vand. Tobago er i sandhed et sted fuld af hjælpsomme og venlige mennesker!


Tobago lobster a.k.a. Tobago hummer.


Høns og kyllinger som går rundt over det hele... vi ved ikke om de er vilde eller tilhører nogen.


Lokale fiskere renser en lille del af deres fangst.


Pelikaner og måger side om side på en af de mange fiskerbåde.


Ligesom der er mange høns alle vegne, så er der ligeledes rigtig mange tamme hunde.


Tobago er et utrolig smukt sted. Vejen fra nord til syd snor sig gennem bjergene med hårnålesving og udsigter der er betagende. Regnskov og alle slags palmer. Friske frugter findes overalt og for at nævne nogle er der bananer, mango, papaya, bread fruit, pomerac og flere vi ikke ved hvad hedder. I går var Dennis, Marie, Lasse og Bente på tur til et vandfald. På vejen så vi kakaobønner, der før de er tørrede er helt hvide og slimede. Guiden fandt en tattoo plant, som vi havde meget sjov ud af. Vandfaldet var rigtig smukt og vi fik en forfriskende svømmetur. Da vi kravlede lidt længere op blev det kun kønnere og Dennis og Lasse fik sig en massagetur og boltrede sig som havmænd.


Venligst,
S/Y Dania - Bente Andersen