Resort og snestorm

Plymouth - Tobago
Mandag d. 4 januar 2010

11° 12.050 N
60° 47.024 W




Plymouth var lidt større by, eller rettere sagt, det var det vi havde læst os frem til. Der var rimelige indkøbsmuligheder, et godt vaskeri og en kinesisk restaurant... og specielt restauranten var noget vi alle 5 blev glade for. Ikke kun fordi de havde aircondition, men også fordi maden var god, billig og ikke bestod af den samme ensartede Tobago ret.

Dagen hvor Marie skulle af sted, nærmede sig hastigt. Derfor handlede det om, at vi ville udnytte de sidste par dage bedst muligt. En af måderne vi gjorde det på var, at besøge det lokale hotel ”Rex Resort”, som lå ned til stranden i Plymouth Bay. Det var et fint ressort, som vi kunne se havde en privat pool, med broer og boblebad, samt en udendørs bar... alt sammen med udsigt ud over stranden og havet. Denne eftermiddag, blev hurtig til aften og aftenen blev til en nat med dans, musik, svømmetur i poolen og samtaler med de lokale.

Dagen efter var energien ikke just på sit højeste, men alligevel lykkedes det Marie, Lasse, Bente og Dennis, at få sig bevæget væk fra båden, med henblik på at opleve en Øko-farm. Det tog cirka en time at gå hen til farmen, og da de nåede stedet, indså de, at stedet var blevet forskønnet i dens anbefalinger. Det er ikke fordi mange af attraktionerne på Tobago ikke er flotte, men det er manglen på vedligehold, som godt kan fjerne lidt af den overordnede begejstring for attraktionerne. Denne øko-farm, der skulle være smuk, fyldt med stier, eksotiske blomster og økologiske urter, var mest af alt en stor faldefærdig have. Det skal dog siges, at vores første oplevelse, efter at være trådt ind i haven, var ikke mindre en rigtig fantastisk. Ejeren af stedet, havde lavet en konstellation med 20-30 små sukkervandsbeholdere, der fint hang 2 meter fra nogle udendørs lænestole. Her kunne vi så sætte os og nyde en symfoni af farver og summen, fra et halvt hundrede kolibrier, der hurtigt med roligt, susede forbi og sugede sukkervanden ud af beholderene. På Tobago findes der tilsyneladende 5 forskellige slags kolibrier, og de var alle repræsenteret her. De mindste af dem, havde en kropsstørrelse lidt mindre end en tommelfinger... og eftersigende er det ikke de mindste kolibrier der findes. Et prægtigt syn, som vi ikke havde forventet at se.

Turen rundt i haven, varede ikke mere end en time, hvorfor vi valgte at tage videre hen til en lille bugt, få kilometer derfra. Ejeren af øko-farmen, mente nu det var lidt for langt til at gå, hvorfor han tilbød os at køre os derhen.

Men som sagt, så nærmede vi os dagen, hvor Marie skulle hjem. Aftenen før Marie og Dennis skulle flyve til Trinidad, for at sende hende videre til London, modtog Dennis en sms, fra et ukendt udenlandsk telefonnummer. I beskeden stod der, at Gatwick havde aflyst alle afgange og ankomster, grundet en kraftig snestorm. Dennis og Marie stod derfor tidligt op på selv dagen, hvor de skulle af sted. Forinden da, tjekkede de Maries email, hvor der ganske rigtig var en e-mail fra British Airways, hvor der stod at hendes fly var aflyst og at hun skulle tage kontakt til nærmeste British Airways service center. Dennis, der flere gange har håndteret lignende situationer, kontaktede flyselskabet i Danmark og fik at vi, at der ikke var nogle fly, de næste mange dage. Samtidig fik de at vide, at hvis de tog ud i lufthavnen, ville det være muligt for det lokale British Airways service center, at booke fly fra andre flyselskaber. Som sagt så gjort. I en taxi og ud til lufthavnen og håbet var højt... eller rettere sagt ønsket om at finde en løsning var stor. Maries to dejlige piger ventede derhjemme, samtidig med at hendes studie og praktik også var vigtig at komme hjem til. Da de ankom til lufthavnen, blev de dog mødt med sætningen: ” Sorry... there is nothing that we can do... you will have to contact another flight company... again we are sorry!” Tilbage til Plymouth med Marie og Dennis og så skulle der igen ringes rundt til forsikringsselskaber, flyselskaber og ikke mindst Maries eks-mand, der passede pigerne. Forsikringsselskabet, blev informeret om situationen og British Airways bad dem ringe dagen efter. Det eneste Marie nu vidste var, at der ikke var nogen sikkerhed for, at hun med garanti ville kunne komme hjem inden for de næste 7 dage. Det eneste positive ud af alt dette var, at British Airways betalte for overnatning, frem til hun kunne komme med et fly hjem.

Dennis og Marie tjekkede derfor ind på det samme hotel ”Rex Ressort”, som de tidlige havde besøgt, sammen med Anders, Lasse og Bente. Da det atter blev morgen, greb Dennis computeren og skypede hjem til British Airways i Kastrup Lufthavn. De kunne nu fortælle, at de nu havde fået lov til, fra deres hovedkontor, at booke via andre flyselskaber. Dette betød, at hun kunne komme med en flyver hjem to dage senere end planlagt. Forskellen var at hun nu i stedet for at skulle skifte fly 2 gange, nu skulle skifte 4 gange og turen ville derfor blive omkring 30 timer. Selvom om det betød en lang flyvetur, så var det den bedste besked vi kunne få.

Med denne nye viden, kunne Dennis og Marie, sammen med de andre, sejle båden ned til næste destination. Det var den sydligste del af Tobago, som er også er den mest turistede del af øen. Til trods for turismen, som ikke nødvendigvis er et plus, er det også her de flotteste koralrev findes. Så alt skulle herfra nok blive godt!



Venligst,
S/Y Dania