Gyng-gang og godt nytår!

Man of War Bay - Tobago
Fredag d. 1 januar 2010

11° 19.820 N
60° 33.205 W

Vandfaldet er den vej!


Julen blev overstået og julepynten, bestående af muslingskaller og andet meget farverigt ”diller-daller”, blev atter fjernet fra restauranter og gadeboder. Dagene efter d. 24 var som alle andre dage på året, da de her ikke har samme forhold til juledage og ferie, som vi er vant til i Danmark.

Vi havde tænkt os, at vi ville sejle syd på, for at komme ned til et område kendt for gode snorkle muligheder. Vi vidste, at vi i Man of War Bay, lå meget beskyttet i forhold til vind og bølger. Så da der i løbet af nogle få dage, begyndte at komme nogle meget store dønninger ind i ankerbugten, vidste vi, at alle andre ankerbugte der lå mere syd, ville have endnu større problemer i forhold til de store dønninger. Disse dønninger, var 4 meter høje uden for anker bugten og 1-2 meter inde i ankerbugten, hvor vi lå. Dette er ikke farligt, så længe der er god hold i bunden og at båden ligger godt langt væk fra området, hvor dønningerne bliver til bølger der brækker. Det der til gengæld, er frustrerende ved disse dønninger er, at båden ruller og vugger, som bare fa#%@!!! Resultatet er, at det er ukomfortabel at være på båden og næsten umulig at sove om natten. Endvidere var problemet også, at når vi så ønskede at komme i land, så var det umuligt, da bølgerne brækkede ved dingybroen inde ved land.

Herunder kan i se, hvordan dønningerne påvirkede ankerbugten.











Til trods for vores viden om muligvis større dønninger, valgte vi at sejle 5 sømil syd for vores ankerbugt. Vi håbede på at vi ville blive positivt overrasket og at vi ville kunne ligge i en ankerbugt syd på øen. Men efter et par timers sejlads og udsyn til store dønninger, måtte vi indse, at der ikke var andet at gøre, end at sejle tilbage og vente, indtil til forholdene blev bedre.


Her ses "Sisters Rock" samt en lokal fisker. Normalt er der fuldstændig roligt her på læsiden af Tobago.


Styrmand Dennis, begynder at indse, sammen med resten af besætningen, at det nok ikke bliver i denne her omgang, at vi kan ligge i en ny ankerbugt.


Her ses endnu en bølge der slog ind mod klipperne. Vi estimerer at nogle af bølgesprøjtene var 15-20 meter høje.


Men denne verificerede viden, var vi nødt til at blive i Man of War Bay, da vi vidste, at det ikke ville være bedre sydpå øen. Beslutningen vi traf, blev derfor at vi ville blive hvor vi var og derfor fejre Nytår sammen med de andre langturssejlere, der lå i bugten.

Nu da vi havde den ekstra tid i området, valgte vi at tage på udflugt. Anders valgte at bruge dagen på at skype familien og venner, alt i mens Marie, Lasse, Bente og Dennis drog af sted mod vandfaldet, der i vores guidebog, var beskrevet som værende ret fantastisk. Vandfaldene er kendt som Argyll Waterfalls og består af en række større og mindre vandfald, der samlet har et fald på 54 meter. For at komme derud, brugte vi det lokale transportmiddel, som går under navnet Maxi Taxi. I bund og grund er der tale om en minibus, med 10-18 pladser. Alle disse Maxi Taxier, har der eget navn skrevet på forruden, som efter sigende skulle være med til at give ”held og sikkerhed” for føreren og passagererne. Eksempler på navne kunne være ” Lot´s of Compassion”, ” King of Peace”, ”Da Bulldog” og ”Fast and Fun”.

Da vi endelig kom frem til stien, der førte hen til vandfaldene, indså vi, at det var ret touristet... noget vi ikke rigtig havde regnet med. Uanset hvad, så var den 15 minutter lange gåtur hen til vandfaldene, flot og spændende. Landskabet og skoven var meget frodig og vi så kakaotræer, enorme bambusser, edderkopper og ”tattoverings-planter”.

Gåturen og den til tider ulidelige varme, gjorde også, at vi så frem til at bade i og under vandfaldene. Vi blev ikke skuffet, da vi hoppede i poolen under vandfaldet og badede sammen med en stor gruppe lokale og en endnu større flok fisk, der levede i denne pool.

På billederne herunder, kan i se hvad vi kom frem til, efter en kort hikingtur.


En splittet kakaofrugt, hvor kakaobønnerne endnu ikke er mørke. På dette stadie skulle de eftersigende ikke smage af kakao.


Tjaaaaa... hun gjorde det ikke!


Marie har her fået lavet en midlertidig plante-tattovering, ved at bruge planten der omtales som "Tattoo Plant!


Bente hjælper her nogle lokale børn med at påføre "Tattoverings planten" på deres arme.


Lidt kryb findes der selvfølgelig også i regnskoven.


Et kakaotræ og en endnu ikke moden kakaofrugt.


Monkey Tonkey!


Lidt overdrivelse, giver et knaldgodt foto.


De glade hikere... meget tæt ved målet.


Smuk og frodig!


Læg mærke til benet... det er nu i et helt stykke.


Første brusebad i lang tid.


Sports Illustrated 2010...


Ny form for Yoga


Som i kan se, var der mange turister.


Vandfaldet i sin fulde pragt.


Da vi atter kom hjem igen efter en dejlig oplevelse, tog Lasse og Bente ud til båden og Dennis og Marie ind på et lokalt ”Guest House”, hvor de havde indlogeret sig nogle dage.


En underlig fisk, fanget i en spand, fremvist af Bente.


Noget de lokale dog gør meget i, er at feste og høre høj musik, selv i hverdagene. Dette betød derfor også, at Nytårsaften ikke var noget specielt for de lokale, men derimod så det som en mulighed for, at arrangere noget for alle de langturssejlere, der besøgte bugten.

En af de lokale, der havde slået det stort op, var ejeren af "Jane´s Quality Kitchen". Han arrangerede en Nytårsfest for alle sejlerene, hvilket resulterede i, at cirka 30 langturssejlere fra hele verden, skød det nye år ind på stranden i Charlotteville. Musikken var reggae hele aftenen, maden var King Fish, coleslaw, bønner og alskens andre delikatesser. Aftenen blev lang, god og helt sikkert en Nytårsaften, som vi ikke glemmer foreløbigt – specielt Lasse, der tilsyneladende var den helt store rapper på et tidspunkt i løbet af aftenen... dette skulle have været til stor underholdning for de andre gæster.



Venligst,
S/Y Dania