800 sømil forude…

31 oktober 2009



Den 25-10 om aftenen tog vi af sted fra Las Palmas – Gran Canaria. Forinden havde vi provianteret i et af de store supermarkeder der er i byen, fyldt diesel og vand på båden og pakket den godt til den lange sejlads mod Cap Verde øerne ud for Senegals kyst…

Vi havde forventet at turen ville tage omkring 6 dage, men grundet meget svag vind de første 2-3 døgn, endte turen med at tage næsten en hel uge. Det er vores hidtil længste stræk i et hug, og det var helt sikkert en spændende oplevelse for os alle.
Som sædvanligt stod blev vi besøgt af delfiner, men denne gang blev vi også mødt af en kæmpe flok på måske 100-200 definer! Der var definer der brød overfladen og sprang ud af vandet 100-200 meter på hver side af båden og foran stævnen skiftedes delfinerne til at blive presset frem af bølgen fra boven. De lader sig ikke skræmme af at vi alle hang ud over siden for at få syn for sagen helt tæt på, og i det klare vand kunne vi se at delfinerne var i 3-4 lag under hinanden henne ved skibet. Vi var helt oppe at køre over dette fantastiske syn med disse legesyge dyr. Flokken fulgte os i over et kvarter så vi nåede både at tage en masse billeder og video af de små hvaler..















På turen mod de ”afrikanske” øer fangede vi også vores hidtil største Mahi Mahi på 2 kg, som til Lasses store forskrækkelse fik sprællet sig af hænderne mens vi sad i cockpittet og det lykkedes fisken at finde en flugtvej ud af kniben, desværre ind ad vinduet til Lasses køje. ”NEEEEJ!!” blev der råbt og hurtigt løb Lasse ned i køjen og fik fast i fisken der lå og sprællede på lagnet i køjen, og fik kastet den ud af vinduet igen. Fisken endte som frokost samme dag….


Lasse med turens største Mahi Mahi - Guld Makrel



Lasse er her ved at hive skindet af fisken



Det blev også til en tun på 8 kg. Der gav Dennis kamp til stregen- i den størelse, er der ikke noget med at lade båden sejle mens vi haler ind, det kan simpelthen ikke lade sig gøre så båden blev hurtigt stoppet. Dennis var hurtigt klar over at dette var en fisk af en størrelse vi hidtil ikke havde fanget, og efter 20 minutters kamp med fisken, fik vi sat en gaf i den og halet den op i cockpittet. Dennis gav fisken nogle hurtige karatehug over nakken og Anders tilføjede nogle ekstra slag med en fiskepriest. Fisken blev hurtigt renset og fileteret og derefter lagt i køleskabet. De næste tre dage fik vi tun på mange måder både middag og aften. Og glem alt om dåsetun, frisk tun fra Atlanterhavet smager helt fantastisk og kan på ingen måde sammenlignes!


Dennis med turens hidtil tørste Yellow Fin Tuna på 8 kg.



Her kan ses hvor meget kød der er på denne stæke fisk. Vi gætter på at der er 6 kg. kød.



Finere og friskere tun fåes ikke! Næste gang vi fanger en, ved vi hvordan vi skal dræne den optimalt for blod, samt fjerne alle nærvebaner i dens rygrad, ved hjælp af en kraftig 300 pund fiskeline, der skal stikkes ned gennem dens rygrad. Dette skulle eftersigende, optimere smagen af kødet.



Gourmet kokken Anders, har igen tryllet i køkkenet.


Når vi sejler så mange dage kan dagene god flyde noget sammen, dagene ligner simpelthen hinanden for meget... hvilken dag på ugen vi har er fuldstændig underordnet, og i skrivende stund er der vidst ingen af os der ved hvilken ugedag vi har? grundet vores skiftene vagter af 3 timer bytter man også lidt rundt på dag og nat… i det hele taget skal man vænne sig til disse lange stræk men når man så har gjort det er der ikke de store ben i livet på havet. Vi sover, spiser, laver mad, læser bøger, henter vejrudsigter på radioen, fjerner uheldige flyvefisk og blæksprutter på dækket, ændrer sejlføring alt efter vejret osv…. På de lange stræk er der ikke meget navigation, på denne tur var det bare en lige linie fra Gran Canaria til øen Sal. Vand er der nok af – 2-4 km under kølen så dybden holder vi selvsagt ikke øje med…


Anders på dybt vand... 25-30 grader varmt og 4-5 km. dybt. Dette gøres selvfølgelig kun, når der er havblik og ingen vind... og der er altid en ved roret, der holder udkik og sikrer at det er forsvarligt.


Vores første havskildpadde, der dog ikke lod os komme tættere på den end denne her distance.


Venligst,
S/Y Dania