Fiskeri og ”The HMS Rhone”

Road Town - Tortola, British Virgin Islands

18°25.503 N
64°37.013 W




Tortola er også kendt for at have godt fiskeri efter, blandt andet store Tarpon og Bonefish, og Dennis undersøgte nogle steder på nettet, og fandt en kanal der ligger mellem Tortola og en lille ø hvor lufthavnen ligger. Der skulle være store Tarpon, som vi gerne ville prøve at fange. Vi legede turens indtil videre mest skramlede bil og tog af sted om eftermiddagen, da fiskeriet skulle være bedst i skumringen og meget tidlig morgen. Efter en halv times kørsel fandt vi stedet og begyndte at fiske med vores medbragte frosne blæksputter som man kan købe i de feste supermarkeder herovre. Til at starte med så vi kun mindre fisk og fangede da også nogle ganske farvestående (akvariefisk), men så altså ingen store Tarpon. Senere på aftenen så vi flere store ”eaglerays” passere os under den bro vi stod og fiskede fra, og pudselig kom så de store Tarpon! ”Yes!” endeligt- Tarpon på måske 30-40 kg kom svømmende dovent lige under os og fiskebegejstringen kendte ingen ende….

Af ukendte årsager var fiskene ikke lige sultne den dag, og ignorede totalt vores eller dejlige og ildelugtende blæksprutter som de svømmede lige forbi- og sådan fortsatte det nogle timer, hvor vi gradvist blev mere og mere frustrerede…..

Pludselig fik Dennis et kæmpe hug og udløb på fiskehjulet, af en af fiskene på en af de små ”akvariefisk” han havde sat på en krog, men efter en kort kamp med den store Tarpon, der nær trak fiskestangen i vandet, hvis ikke det var for at Anders havde været hurtig til at fange den. Alligevel mistede han den desværre fisken.

Det blev desværre den eneste Tarpon vi havde på krogen, og sent om aftenen tog vi tilbage til båden….



En af de mange både, der nærmest virker forladte.


Norsk krydstogtsskib.


Den må være fra en James Bond film eller lignende.


Tortola har en af de største bådleasing parker i Caribien. Det her er kun en mindre del af hele parken.



Dagen efter havde Lasse arrangeret at skulle dykke på et vrag af HMS Rhone, mens Dennis og Anders igen ville tilbage og prøve at fange Tarpon om morgenen kl. 06.00.

Både Rasmus og Lasse sov sødt, da Anders og Dennis tog ud for at fiske. Kort tid efter, stod Lasse dog op og kulle finde en taxa, som ville køre en ham til den nærliggede by Nanny Cay hvor dykkerfirmaet holdt til. Vraget af HMS Rhone skulle ifølge flere dykkermagasiner være kåret til Caribiens bedste vragdyk, så begejstringen og spændingen kunne ingen ende tage- dette dyk måtte være fedt!

RMS Rhone var et ”Royal mail” damp og sejldrevet skib, der sejlede fragt og personer mellem England, sydamerika og Caribien. Skibet blev bygget i 1865 og var 310 fod langt (94 meter) og ligesom Titanic var hun udnævt til ikke at kunne synke! Og så ved vi jo godt hvad der sker….
Skibet var luxuriøs indrettet og kunne foruden last rumme 253- 1.klasse gæster, 30- 2. klasse og 30- 3. klasse personer. Den 19 oktober 1867 lagde den til i Great Harbour (hvor vi lå) for at læsse kul ombord da den daværende ”kulstation” på St. Thomas (dengang dansk ø), havde et udbrud af gul feber. Kaptajn Robert F Wooley blev bekymret da barometerstanden dalede kraftigt og mørke skyer trak ind over bugten, men da det var udenfor orkansæsonen var han ikke videre bekymret.

Den første del af orkanen var overstået uden megen skade, men det store skib havde trukket deres anker og blev kaptajnen var nervøs for at de skulle ramme kysten ved Peter Island når den anden del af orkanen ville ramme dem. På det tidspunkt befandt de sig i orkanens øje. Et andet skib “Conway” der også lå i havnen transporterede deres passagerer over på HMS Rhone, ”der jo ikke kunne synke” og som man gjorde dengang i orkaner, ville de sejle ud på åbent vand for ikke at kunne ramme skær, klipper og rev. Alle passagerer blev bundet til deres senge for ikke at komme til skade i det stormfulde hav. The Rhone skulle til at tage deres anker op men da det sad fast måtte de slippe det og det ligger den dag i dag på bunden af Great Harbour.

Kaptajen valgte at sejle skibet på åbent hav og tog en rute mellem ”Salt Island” og ” Dead Cheast Island” 230 meter fra at være i sikkerhed på åbent hav, ramte den anden del af orkanen dem med en skiftende vindretning, og skibet ramte en stor klippe ved Salt Island. Skibet brækkede i to halvdele da det ”kolde” havvand ramte skibets glo hede ”boilers” som eksploderede.
Af de 146 mennesker ombord plus et ukendt antal passagerer fra det andet skib ”Conway” var der kun 23 mennesker (alle besætningsmedlemmer) som overlevede ulykken…


En gammel tegning af HMS Rhone.


Her ses et kort over vraget og dens placering på revet.





Nok historie om død og ødelæggelse- efter 40 minutters sejlads nåede dykkerbåden ud til stedet og ankrede op ved en fast bøje nær vraget. Instruktøren fortalte om de to dyk vi skulle foretage og hvordan det ville foregå. Vi dykkede ned på omkrin 25-28 meter vand og svømmede hen mod vraget som pludselig dukkede op i det krystalklare vand ! selv om det kun var det forreste halvdel af skibet vi kunne se på det første dyk var bare størrelsen imponerende! Skibet lå på siden med de store master liggende hen af sandbunden. Da skibet jo har ligget på havbunden i over 140 år var det dækket af de smukkeste farverige koraller, og overalt var der en stor mangfoldighed af fisk og andre dyr. Noget af det bedste ved dette vrag er alligevel at alt er utroligt godt bevaret og det er nemt at se hvad de forskellige ting på skibet er. Instruktøren svømmede forrest ind i vraget med Lasse bagefter sig- og nu var vi inde i det enorme rum, inde i et skib fra 1865! Vi svømmede ”vægtløse” rundt inde i skibets mørke, men kunne alligevel se godt nok til at hilse på de store fisk der ”boede” derinde, Da der flere steder var huller i skroget hvor lyset kunne trænge ind. Det var en helt fantastisk oplevelse at se dette gamle skib og alt blev grundigt undersøgt, med øjnene og ikke hænderne selvfølgelig… Selve det at svømme gennem skibet tog måske 10-15 minutter grundet dets enorme størrelse og snoede ”gange”.

På det andet dyk så vi blandt andet på skibets, 16 fod store bronze propel og tilhørende massive aksel der var så stor at man ikke kunne nå rundt om den med armere. Flere steder kunne man se Ko-øjer stadig med glas man kunne se igennem og ornamenter indgraveret flere steder på beslag og lignende. Vi så fliser fra skibets køkken med mønster der stadig var tydeligt, værktøj der havde været brugt ved dampmotoren og også skibets store ”kondenserings anlæg” på størrelse med en campingvogn. Endda en sølvske sad fast i et stykke koral, og historier siger at det var kaptajnens?

Efter disse to dyk var det svært at få begejstringen ud af kroppen, og hvorfor også gøre det? Det var en helt uforglemmelig oplevelse, i et univers der er så anderledes end det vi normalt befinder os i….



Et tegn på at vi er ved at være tæt på USA.


Dennis og Anders fangede heller ikke i den omgang nogle pragtfisk. Enkelte små blev det dog til. Dennis oplevede tilmed, at alt imens han havde en mindre fisk på krogen, at den blev angrebet af en Barracuda. Anders og Dennis blev dog enige om, at uanset om man fanger noget eller ej, så er det en gave at komme så tidligt op og se solopgangen og stå og se ud over vandet... og muligvis tage sig en morgendukkert.



Venligst,
S/Y Dania