” Jeg tror, det cirka er det mest romantiske, jeg nogensinde har set”

Jost Van Dyke / Little Jost Van Dyke - British Virgin Islands

18°27.018 N
64°43.456 W





Næste ø der skulle besøges af Dania og besætning, blev en nærliggende ø, som også er en del af De Britiske jomfruøer – Jost Van Dyke…
Sejlturen dertil tog ikke mere end så 3 timer, og derefter ankom vi til en smuk og godt beskyttet ankerbugt. Stedet bød på strande, smukt blåt vand, lystfiskeri og så en enkelt restaurant- et rigtigt godt sted til afslapning…



Turen til Jost Van Dyke var fremragende. Landskaberne skiller sig meget ud, set i forhold til de andre øer i Caribien.


En lille, formodentlig privat ejet strand.


Forestil jer den udsigt, fra huset på toppen.


Dennis tog ud for at fluefiske efter Bonefish som han længe har været på jagt efter, men da disse fisk er ”sky som katte” bliver de meget nemt skræmt. Selv om Dennis listede sig frem med vand op til livet, havde han kun et enkelt nap fra en Bonefish og så var flokken skræmt væk- Fiskeri efter Bonefish skulle også være uhyggeligt svært… Alligevel knoklede han videre og stod op kl. 6 om morgen de næste to dage... bare for at se om det ikke kunne lykkedes ham at fange en enkelt Bonefish på flue.






Pelikanerne fiskede med os hele morgenen. De var klart mere effektive end vi var.


Den flotte mangrove.


Dennis er ikke den mest inkarnerede fluefisker... men med tiden blev kastene længere og knuderne på linen færre.





I meget lavvandede områder, vil man kunne se halerne fra bonefish i overfladen.


Som sagt bliver de nemt skræmte... her kan man se dem flygte.


Lagunen hvor bonefiskene trak ind hver morgen.





Fordelen med kajakken er, at man lydløst kan glide tæt ind på fiskene.


Resten af besætningen, nød dagen med sejlads i kajak, boglæsning og fiskeri efter nogle lidt nemmere fisk…

Dagen efter fik vi alle noget af en overraskelse – pludselig kom en sejlbåd sejlende ganske tæt på Dania, og på dækket sad en pige og spillede guitar. Anders lå i hængekøjen og fik sig ”en på øjet” og pludselig gik det op for os at det var Anders ”feriekæreste” den franske gademusikant Anne og hendes veninde Maja fra Tjekkiet – Anders stod fuldstændig mundlam, da vi jo havde taget afsked med dem for længe siden på Sint Marteen !

Historien er, at Anne meget gerne ville se Anders igen, og da hende og Maja havde fået plads hos en skipper (Dave) fra Alaska -der havde sin egen båd, havde han tilbudt at være med på at finde os, problemet var bare at de ikke helt vidste hvor vi var, så de havde spurgt andre sejlere undervejs og til sidst snakket med nogen der havde mødt os og vidste hvor vi var! Det skal lige siges at BVI øerne har måske 50-100 ankerbugter fordelt på rigtigt mange øer, så der var nok også lidt held i at de fandt os.

Dennis udbrød ” Jeg tror det cirka er det mest romantiske jeg nogensinde har set” og ja- det var det helt sikkert….
Resten af dagen gik derefter i selskab med Dave, Anne, og Maja- alle tre nogle helt fanstatiske og spændende mennesker.



Der gik ikke mange sekunder, før end Anders havde hentet Anne i hans kajak.


Imens Anne sad sammen med Anders i kajakken, smed Dave og Maja anker ved siden af os.


Morgenen efter, tog begge både til den nærliggende havn for at tjekke ud fra BVI da vi alle skulle videre. Vores planer var at tage til Bermuda dagen efter, hvis vi havde en god vejrudsigt til den 6-7 dages lange sejlads. Båden blev klargjort til vores første ”lange” stræk siden vi sejlede over atlanten i december måned- og vi glædede os alle til igen at komme på åbent hav!



Solopgang ved ankerpladsen.



Anne nåede at få arrangeret at hun kunne spille uden for en af restauranterne om aftenen. Det var vores sidste aften, så selvfølgelig skulle vi hen og høre hende. På mange måder en rigtig god måde at slutte Caribien af på... venner, nye venner og god musik.






Der er går rygter om spøgelser i Caribien... hvis i ser nærmere på dette billede, vil i kunne se dem.





En højtaler, et scooterbatteri, en guitar, bongotromme, en ukulele og en guitarpedal... det er værktøjerne for en eventyrlysten gadesanger.











"Salt på skinnerne forsinker togdriften i weekenden..." det er lidt en anden virkelighed for os.








Venligst,
S/Y Dania