Lugar de Baixo - Den nedlagte marina

Onsdag d. 30 september 2009
32° 40.828 N
017° 05.755 W




Lad os begynde med at sige tak til Jan og Eli fra S/Y Jenny. Sejl sikkert og nyd det! Vi har nydt jeres bekendtskab og vil glæde os til gensyn i jeres skærgård.

Her er lidt billeder fra vores sidste aften med dem og deres familie.


Den norske familie sejles her ind til land, hvor vi ville nyde den sidste aften sammen.


Familien der besøgte Jan og Eli.


Anders spiller diablo.


Kort før solen går ned.


Maden bliver forberedt på stranden, sammen med en gin og tonic.


Single-hand både fra Transat race, der er fra Frankrig til Brasilien.




Nogle dage senere...

Vinden skiftede fra Nord til Syd - Syd/Vest. Dette havde vi ikke regnet eller håbet på, da dette betød, at vi ikke længere kunne ligge på vores ankerplads ved Funchal. Ændringen i vinden gjorde, at bølgerne kunne komme ind i ankerbugten og derved fik alle både området, til at vippe og gynge så meget, at det drev en til vandvid. Vi havde dog nået at ligge 3 dage for svej i Funchal og derfor var vi også klar til at sejle videre.

Ændringen i vejret skete inden for nogle timer og derfor endte det også med, at vi først valgte at sejle videre ved 6 tiden om aftenen. Vi havde set på et turist kort, at der skulle være en marina, Lugar de Baixo, 10 sømil vest for hvor vi var og derfor skulle vi kunne når frem inden det blev mørkt. Det vi ikke kunne lide var, at vi ikke kunne se marinaen på vores Max Sea søkort. Alligevel valgte vi at tage videre, da det var den eneste mulighed vi havde.

Turen dertil var fyldt med et stort og massivt regnskyl og tilhørende dis der kom inde fra øen. Vi sejlede godt ud for at undgå skær og for at undgå dønningerne, der blev betydeligt mindre jo´ dybere vand vi var på. Med kikkert kunne vi nu se, det der virkede som en indsejling til den marina, vi havde håbet på eksisterede... nu med egne øjne, kunne vi se at den var der. Det var selvfølgelig et glædeligt syn også selvom, vi kunne se, at indsejlingen var meget tæt på land og dønningerne, ikke var til vores fordel, på grund at vi ville få dem direkte fra siden under vores indsejling.


Tunge skyer hen over Madeira


Båden blev gjort klar med fortøjninger og fendere, Dennis i stævnen til at fortælle hvad han så, Lasse bag ved roret og Anders assisterede ved at videregive informationen fra Dennis til Lasse. Vi nærmede os land og var klar til at dreje ud af vores planlagte indsejlingsrute, såfremt vi kunne se nogle problemer. Dennis der stod i stævnen, kunne nu endelig se ind i sejlindløbet og konstatere at der var fri bane, trods dønningerne fra bagbordsside. Lasse drejede ind i den smalle indløb og mærkede med det samme, at dønningerne havde større kontrol over båden end beregnet og derfor blev båden skubbet i retningen af land, hvorfor Lasse hurtigt korrigerede kursen, så vi slap godt gennem indsejlingen.

På den anden side af indsejlingen, var vandet helt fri for dønninger og marinaen gjorde at der med et, var en kontrastfuld stilhed, i forhold til det vi netop kom fra. Stilheden var dog ikke det der skabte mest forbavselse... det var synet der forbavsede os! Marinaen var tom og forladt. Stor, flot og nybygget, med den smukkeste udsigt til et vandfald... hvad skete der her... eller rettere sagt... hvad var der sket her?


Vores plads i Lugar de Baixo Marina


Den ødelagte marina


Anders tjekker om morgenen om det er sikkert at sejle videre.


Tidligt om morgenen... flot sted og ærgerligt at vi skulle videre.


Fra Lugar de Baixo - Calheta


Fra Lugar de Baixo - Calheta


Vi sejlede videre ind i marinaen og var ret euforiske over, at have marinaen for os selv og i disse omgivelser. Euforien, var dog stadig mærket af vores forundring, men vi havde ikke så meget tid til at tænke, da vi skulle finde et sted at ligge til. Pladsen vi valgte blev nede i den inderste del af marinaen og skipper lagde flot til. Anders og Dennis hoppeda af båden og begyndte at fortøjre båden. Alt imens dette foregik, så vi en mand komme løbende ned til os. Efter et par minutter, var han nået ned til os og med armene fagtene over hovedet, udbrød han...: "This marina is closed... sorry you have to leave... the oxien (ocean) is dangerous... you have to leave!"

Vi tænkte alle i vores stille sind...: "aldrig i livet om vi ud at sejle igen!" Han fortsatte med at sige, at der kun var en halv time til næste marina og vi var nødt til at forlade marinaen med det samme. Efter en snak frem og tilbage med ham, lykkedes det os at forstå hvorfor marinaen var lukket og det lykkedes ham at forstå, at vi ikke kunne sejle ud af indsejlingen igen, da dønningerne var for store.
Da han forstod dette, kunne vi se at han var presset og han løb atter sin vej, for at lave et opkald til marinaens ingeniør. Mindre end ti minutter senere kom han igen og fortalte, at vi kunne blive til i morgen, men vi var nødt til at flytte båden længere ind i havnen, da "oxien" var farlig. Vi smilte til ham, gav ham hånden og flyttede båden. Da vi atter lagde til, stod han sammen med ingeniøren til marinaen, som fortalte os, at vi endelig ikke måtte sejle ud af marinaen, før end vi var helt sikker på, at dønningerne ikke vil være for store til at sejle ud i. Dette lovede vi ham!

Historien med marinaen er, at der tilbage i 2006, hvor marinaen netop var blevet færdigbygget, var kommet en storm ind og havde ødelagt marinaen. Dette betød at politiet, havde lukket marinaen og sidenhen, havde den ligget ubeboet. Der var tilsyneladende store dele flydebroerne, som lå og flød rundt i havnebassinet og disse, kunne skade skibe, der sejlede ind. Endvidere var det selve beton konstruktionen, der havde lidt skade, så det må have været en stor og voldsom omgang, da stormen i 2006 hærgede. I kan se et videoklip fra dengang her under.






Havnemesteren tilbød os et brusebad og spurgte om vi ellers havde brug for nogen hjælp. Vi takkede ja til brusebaddet og fortalte at vi ikke havde brug for nogen anden hjælp. Han var ligepludselig meget venlig og sagde at vi endelig skule sige til, hvis vi havde brug for noget.

Næste morgen vågnede vi kl. 8 og gik med det samme hen, for at se om det var muligt at sejle. Dønningerne var nu mindre og vi kunne se, at vi kunne sejle videre. Halvanden time senere sejlede vi af sted og ingeniøren kom løbende med kamera og vinkede alt i mens vi sejlede ud at havneindløbet... sikke en positiv oplevelse... endnu engang har det portugisiske folk vist sig som fantastiske mennesker.

Dagens sejlads tog mindre end en time og endte i Calheta Marina. Vi har været her i 3 dage nu og vi må nok erkende, at vejret i Madeira, ikke er som vi havde håbet på eller regnet med. Det har regnet næsten uafbrudt. Vores tøj kan ikke tørre, på grund af den høje luftfugtighed, det er ikke til at vandre nogen steder hen, da regnen ikke er "dryp-regn" men "RIGTIG-regn". Vi har også nu mærket hvor meget vejret påvirker vores nattesøvn. Der er meget varmt og fugtigt om natten, myggene er kommet hertil og plager os i stor stil. Alt i alt elementer, som vi vidste vi ville støde på, men nok ikke havde set komme eller forberedt os på... måske det er nogle af de ting som vi ikke har kunne forberede os på?


Porto Muniz på Nord-siden af Madeira.


1818 meter oppe og udsigten var en sky!


Et af de mange mange firben, der er over alt.


Dennis og Lasse med udsigt ud over Atlanten.


En swimming-pool med havvand!



Vi har de sidste mange dage, følt os lidt indespærret her på øen. Vejret har som tidligere nævnt, ikke været udpræget godt, nærmest tvært imod. Vinden kommer fra Syd- Syd/Vest og derfor kan vi ikke sejle videre til de Kanariske Øer. Vi havde ikke regnet med det og måske dette er en god oplevelse for os. Vi er trætte af de forhold som der netop nu, men der er ikke noget at gøre ved det, andet end at acceptere det og få det bedste ud af det. Det nytter heller ikke noget at blive sure og tvære på hinanden, bare fordi vejret og forholdene er som de er. Derfor er det her en stor prøvelse for os og nok en prøvelse, som vi vil se tilbage på med splittede følelser og tanker omkring. Det at tage på langtur, handler ikke om at have ferie i et år, eller at være glad døgnet rundt. Det er en rejse i kultur, vaner, relationer, følelser, forventninger og meget meget mere. Der er personlige udfordringer, som kommer til udtryk i langt større grad, end derhjemme. Vi bliver trætte af hinandens dårlige vaner og selv små bagateller kan skabe frustrationer. Det er derfor et hårdt liv og ikke altid "happy happy joy joy" at leve sammen på båden. Tingene bliver ikke altid sagt på den bedste og mest konstruktive måde og vi kommer til at såre hinanden ubevidst. Men netop fordi pladsen er trang, og fordi vi bruger så meget tid sammen, og fordi vi allesammen har investeret så meget i denne tur på forskellige niveauer, og fordi vi alle tre betyder så meget for hinanden... ja så er båden en stor færge af emotioner... hele spektret af emotioner eksisterer og de kommer frem i tide og utide. OG HELDIGVIS FOR DET!!! For faktum er, at netop på grund af alt det ovennævnte, ja´ så er vi også hinandens bedste observatører, spejl og guider. Vi havde nok ikke tænkt på dette før end vi var kommet hertil, men dette aspekt, bidrager til en ekstra mening og måske den vigtigste mening af alle... vi lærer os selv bedre at kende, bliver konfronteret med vores gode og dårlige vaner og får fjernet det unødvendige og overfladiske i vores tilværelse og i vores relationer til hinanden. Det er så der hvor vi står nu... men hvor står vi om 30 dage, 60 dage eller når vi kommer hjem. Det må tiden vise og vi må aktivt gøre alt for, at skabe en tid sammen, som har bevæget os mere end bare 20.000 konkrete sømil!


Herfra ønsker vi jer alle en rigtig god dag og smil på læben.


Venligst,
S/Y Dania