Farvel fastland farvel

Søndag d. 27 september 2009.
32° 38.415 N
16° 54.280 W




Det var så det... ikke mere fastland indtil vi igen er i Danmark. Indtil da vil vi kun sejle blandt øer i store mængder. Det er en af de mange ting, som går op for os undervejs, men som vi ikke har tænkt over inden vi tog af sted. Det betyder umiddelbart ikke noget for os, men alligevel er det en lidt underlig tanke for os.





Klik, klik KLRRRRRRRRRRR………

Sådan lyder det når en fisk begår sit livs fejltagelse og bider på en af vores to gumiblæksprutter, der bliver slæbt efter båden.
Lyden frembringes af knarren på fiskehjulet hvor linen nu løber af i hastigt tempo.
”FISK, der er FISK!” råber Dennis. Anders, der lige er vågnet vælter desorienteret op fra salonen iført underbukser. Nu gælder det om at få fisken ombord inden den render med alle 400m line på hjulet. Først skal den anden line rulles ind så vi ikke får dem kludret sammen. Dernæst søger vi at få farten af båden ved at sejle op i vinden så sejlene blafrer. Nu er Lasse også vågnet af larmen fra sejlene og vores ophidsede råben. Spændingen er stor for hvad er der for enden af linen? Vi ved at vi nu befinder os i farvand hvor de virkelige store fisk findes. 600 pund er den gennemsnitlige vægt for blå marlin, fanget på stang, her omkring. Desuden findes gul- og blåfinnet tun, storøjet tun, langfinnet tun, wahoo, sort marlin, sejlfisk og sværdfisk. Alle fisk der potentielt kan tømme hjulet for line på et splitsekund.

Da farten nu er sænket fra 7,5 til 2,5 knob, kan Dennis begynde at rulle fisken ind. Det står med det samme klart at det ikke er en 600 punds marlin eller en af de andre kæmper, der er tale om. Guld og blågrønne refleksioner fra fisken afslører at vi har fanget en mahi mahi. Den viser sig at være af mindre proportioner end først antaget (fantasien fejler ikke noget), men da den ligger i bunden af cockpittet formindsker dette ikke glæden. Mahi mahi er en fremragende spisefisk og efter de obligatoriske jubelscener og rundhåndet udeling af ”high-fives” ekspederes fisken hurtigt med et par slag fra køkkenrulleholderen.

Kort tid efter nyder besætningen frisk sushi i cockpittet, mens vindroret styrer båden. De 500g filet anvendt til sushi passer perfekt til tre sultne sejlere.
Under planlægningsfasen til turen var netop denne situation genstand for mange drømme for især Dennis og Anders – og nu sidder vi her…
Aftenen forinden havde vi fanget en lille tun, der lige kunne levere kød til en gang sashimi til forret. Fantastisk at vores noget tvivlsomt udseende gummiblæksprutter kan levere varen. Det bliver kun bedre af at fiskene bliver større jo længere sydpå vi kommer.


Den ene stang er rigget til og klar til forbipasserende fisk.


Sushi lavet af Mahi Mahi (guldmakrel).


Anders er ved at filetere en af de 4 Mahi Mahi, der blev fanget.


Dog-tooth tuna fanget af Anders.


Vi sejler netop sydpå nu. Sydvest for at være præcis. Cascais og Lissabon er sejlet agterud og vi er nu på vores hidtil længste passage. 474 sømil til næste waypoint meddelte GPS’en da vi stod ud. At vi er kommet længere sydpå bevidnes også af temperaturen. Undervejs er vandtemperaturen steget fra 18 til 25 grader. Dagene forgår iført shorts og om natten er sejlerjakken nu lagt.

Nattevagterne er noget helt specielt. I skrivende stund er klokken 02:30. Der blæser en let brise ind agtenfra og vi gør ca. 5 knob i en rolig sø. Vindroret klarer styringen til perfektion og det eneste vagthavende skal gøre er, at holde øje med skibe og vores kurs fra tid til anden. Det eneste lys kommer fra et massivt tæppe af stjerner, der fylder hele himlen. Af og til skærer et stjerneskud over himlen. Det er utrolig smukt og ofte kommer man ned fra vagt uden at have læst en side i sin bog, men i stedet med ondt i nakken af at kigge op. Den ro man oplever på en nat som denne er fantastisk, men utrolig svær at beskrive med ord.

Natten inden ankomst til Madeira havde Dennis og Anders en meget speciel oplevelse. Natten var som beskrevet ovenfor. Hertil var havet fyldt med morild så bølgerne fra stævnen lyste op. Anders havde egentlig fri, men fordi det var nødvendigt at lave en vending var han vækket for at assistere Dennis. Pludselig så de to trætte sejlere flere streger af lys skyde gennem vandet hen mod Dania. Havde det været under anden verdenskrig ville de nok have troet det var torpedoer fra en fjendtlig ubåd. Pustelyde afslørede dog at det var delfiner… De blev ved båden i 30 min og legede frem og tilbage under båden – så tæt på at man hvert øjeblik forventede at mærke sammenstødet i båden. Grundet morilden kunne Dennis og Anders se dem hele tiden. Når de sprang, forsvandt sporet et øjeblik for at komme igen 5 meter længere fremme. Fantastisk!

På den tekniske side kan vi fortælle at der er blevet mere stille ombord. Vi har kastet 200 euro efter nogle smarte nye blade til vores støjende vindmølle og de har virkelig hjulpet. Støjen, der før var temmelig belastende, er nu reduceret så meget at vi kan sove om natten.

Vores kryds til Madeira tog i alt 3,5 døgn. Vi havde lidt travlt med at komme herned da Jan og Eli fra S/Y-Jenny, skulle af sted natten til tirsdag d. 29 for at undgå modvind på vejen til de kanariske øer. Deres tidsplan er noget mere presset end vores og det betyder desværre at de er nød til at sejle fra os nu. Det har været helt fantastisk at lære dem at kende og vi har tilbragt mange dejlige aftener med dem på Jenny, med god mad og drikke. Vi nåede dem heldigvis og tilbragte endnu en hyggelig aften med happy-hour på stranden efterfulgt af middag på Jenny. Da de stod ud fra ankerbugten blæste vi i tågehornet og lyste med projektøren som afsked. Gensyn var det nok for vi har allerede aftalt at mødes med dem igen. Om det bliver i Stillehavet, ved New Zealand eller i Bergen vides ikke…



Venligst,
S/Y Dania