Cubansk børnefødselsdag og strømførende træ…

Mandag d. 21 september 2009.




Befinder man sig i Cascais bør man vel også besøge Portugals hovedstad Lissabon, så det gjorde vi i søndags….
Turen i tog fra Cascais til Lissabon tager omkring 30 min, og koster mindre end en busbillet hos Århus sporveje. Vi begyndte med et besøg på ”Museum of knowledge”, Lissabons svar på Københavns eksperimentarium. Vi er ret nysgerrige væsener, så det blev til flere timers leg med de udfordrende opgaver og eksperimenter.


Lidt foot-skating til ære for vores ven Mikkel


Lidt mere af samme slags, dog udført af Anders.


En flot dekoration i en af de mange kirker i Lisabon


Stemning fra Metroen i Lisabon.


"boghandleren"


Endnu en dekoration... dog ikke i forbindelse med en kirke.


Sådan efterlader du dit fingeraftryk... godt tænkt!


Samme jesusfigur som også findes i Rio De Janiero.



Efter at have brugt vores hjerner besluttede vi os for at kaste os over de mindre intellektuelle udfordringer. Vi forsøgte at finde en bar hvor vi kunne få en kold øl, i byens ældste del, som vi havde fået anbefalet af en lokal mand. Klokken 16 er tilsyneladende ikke lige der, den gængse Portugiser drikker øl, så der var ikke andre barer der havde åbent, end en, som så ud til at være reserveret til en privat familiefest. Vi havde kort forinden talt om at de kunne være dejligt at snakke med lokalbefolkningen – og ikke lang tid efter blev vi kontaktet af en ældre kvinde der på Portugisisk/engelsk sagde at vi endelig skulle komme med indenfor. Som sagt så gjort- og pludselig stod vi blandt salsadansende børn og voksne, balloner på gulvet og mad og kage på bardisken. Det viste sig, at det var en børnefødselsdag som en Cubansk/portugisisk familie holdt. Vi stod og følte os lidt ved siden af, midt i familiefesten, hvor alle tilsyneladende kendte hinanden, men vi blev taget godt imod og blev hurtigt tilbudt kage og drikke. Hvor mange danskere inviterer folk fra gaden, de ikke kender ind til deres børnefødselsdag? Her er virkeligt tale om gæstfrie og hjertevarme mennesker. Virkelig en dejlig oplevelse at se hele familien danse, hvad der lignede salsa linedance, til sange de alle kunne både sang og dansetrin til.











Vi talte en del med en mand i fyrrene ved navn Pedro Castro til. Han er portugiser og lokal antik boghandler. Han var til festen sammen med han datter og kone. Pedro fortalte os om hvordan han oplevede mennesker i Portugal, livet i landet og hvordan det er politisk osv…. Han spurgte selvfølgelig også til os, og blev hurtigt fascineret af vores lange sejltur, og sagde at vi skulle tage med ham ned i hans boghandel, så ville han give os nogle engelske bøger med på turen. Han kunne godt lide tanken om at nogle af hans gamle bøger skulle blive læst ude på de store have.
Vi gik ned til den lille butik og han sagde at vi bare skulle vælge en bog hver. Han fandt også Hemmingways ”Den gamle mand og havet” på engelsk, en bog han kort forinden havde fortalt os var hans yndlingsbog. Hemmingway og tre andre romaner blev taget ned af hylden og vi gik ud af den lille forretning..












Efter at have oplevet sådan en gæstfrihed og venlighed, følte vi at vi hellere måtte gengælde det lidt ved at invitere Pedro ud at spise. Han kendte et godt sted som han plejede at spise på så der tog vi hen og fik stillet sulten i stegt lam og fisk, og en flaske rødvin….

Dagen efter stod den på storindkøb. Da vi ikke kender priserne på Maidera (som er næste destination), og så det faktum at vi generelt var ved at mange forskellige ting var det ved at være tid til at få provianteret.
Indkøb i et storsupermarked i et land hvor man ikke taler og læser sproget tager, hvis i ikke ved det, en del længere tid end normalt. Kan man ikke umiddelbart se varens indhold er det meget svært at læse sig frem til hvad det ret faktisk er man står med i hånden. Ordet ”Mel” – betyder for eksempel honning på Portugisk. Nu er glasset jo heldigvis gennemsigtigt så det hjælper temmelig meget på forståelsen. ”Flocos de veias” er havregryn hvis i nogensinde står for at skulle købe det i portugal. Vi er jo af en generation der ikke bruger ”parlørs” når vi er ude at rejse, så vi løser de sproglige barierrer, ved brug af håndtegn og fagter, kvalificerede gæt og selvfølgelig et fælles forståeligt sprog- hvis vi har et sådant. Og modsat af hvad vi troede så ligner Portugisisk slet ikke Spansk i udtale, - det lyder nærmere som et østeuropæisk sprog…
Stort blev der købt ind, og ”dinkyen” (gummibåden) blev læsset ved stranden, og vi sejlede ud til båden der ligger for anker lige uden for Cascais marina. Som en lille sidebemærkning koster denne marina ca. 400 kr. i døgnet. Det klarer vores budget slet ikke – vi bruger derfor, så snart der er mulighed for det, en beskyttet ankerplads som er ganske gratis…

Tirsdag kl. 05.15 om morgenen hoppede Anders i gummibåden og ind til land med computeren under armen for at ”skype” med familien derhjemme i Nørre Bjert. Anledning for at stå så tidligt op var hans lillesøster Sophies 12 års fødselsdag. Og han ville gerne nå at hilse på hende inden hun skulle i skole.

Her fra Dania ønsker vi dig Sophie et stort tillykke med de 12 år !! Din hund kunne ikke få en bedre ejer…..

Ligesom i derhjemme, lider mere eller mindre under vores fravær,(en del lider nok slet ikke?) så skal i vide at vi også savner jer! Specielt når vi ikke kan deltage i begivenheder som ellers plejer at være en selvfølge for os. Det er blandt andet der, vi bliver mindet om at vores liv for en tid har fjernet sig fra de mennesker vi holder og elsker. Vores afsavn er ligeså stort som jeres, vi har blot muligheden for ofte at gemme det bag en masse oplevelser og nye eventyr.

(Følgende er nok kun interressant for folk med hang til elektronik, eller ejere af stålbåde):

Det er ikke lutter og lagkage at være langtursejler (men mest). Der er som derhjemme også daglige gøremål af mere eller mindre spændende karakter. Og der er altid noget der skal vedligeholdes eller repareres på en båd (også selv om den er i fin stand). Dagen i dag gik mest med, endnu engang at fejlsøge på vores strømsystem på båden… Sagen er at vi nu i et stykke tid har, kunne måle en stændingsforskel på ca. 11 volt (minus) i vores stålskrog. Og nej, det er ikke meningen at der skal være strøm der. Det øger blandt andet risikoen for galvanisk tæring markant. Det vi nu har fundet frem til er, at der var kontakt fra vores vindmølles minusledning til tårnet som sidder fast på skroget hvilket var en del af forklaringen. En anden del af problemet viste sig at være vores nyinstallerede SSB radio og antennetuner. Den har vi nu givet sin helt egen hovedafbryder.
Disse to fejlkilder var tilsyneladende ikke alle, og hvor det før var 11 Volt var vi nu nede på 6,5 volt. Det tog os ca. hele dagen før vi målte os frem til at en krydsfinerplade mellem vores fyrrum og wc viste sig at være strømledende?? Ikke lige det vi har lært i fysiktimerne i skolen! Vi kunne måle en spændingsforskel på ca. 2 volt når vi målte på en hvilken som helst skrue i pladen og pluspolen på wc lampen! Og nej, der er ikke metal, ledninger eller lignende bag pladen. En træplade der kan lede strøm? Hvis i ved hvilken plade der er i stand til dette, vil vi meget gerne høre fra jer.
Løsningen på dette blev at lime wc-lampen på væggen i stedet for at bruge skruerne der har forbindelse med lampens minus. Efter dette målte vi en spændingsforskel mellem skrog og batterier på ca. 5 volt. Efter endnu lidt fejlsøgning viste det sig at vi kunne reducere fejlen til ca. 3 volt ved at afbryde gruppen til lamperne i vores salon… Om 3 volt minus i et stålskrog er til at leve med er vi endnu ikke helt klar over. Men vi har ikke kunne få spændingsforskellen længere ned. En lokal elektronikmand Mr. Sagalo, her i Portugal, mente at 2,5 volt ville være helt acceptabelt…

Nu vi er ved strøm, kan vi nævne at vi i dag også har monteret vore nye vindmøllevinger som støjer markant mindre end de gamle. (de var generende for både os og andre omring os, og vi kunne ikke sove når den var tændt om natten).Vi er jo afhængige af strøm på båden, og hvis ikke både solceller og vindmølle generer alt hvad de kan, er vi nød til at bruge diesel til motoren for at kunne klare at lade vores batterier op. Det er nok en sund eyeopener at leve på en båd. Man bliver meget bevidst omkring ens daglige forbrug af strøm og vand- en ting der måske ikke helt er i fokus derhjemme….

Næste gang i hører fra os bliver forhåbentlig fra Madeira nord for De Canariske øer. Vi venter netop nu på en vejrudsigt der kan bringe os de ca. 500 sømil ned til øen- vores længste stræk på en gang ind til videre….



Venligst,
S/Y Dania