Gråt i gråt – og fantastiske Porto

Søndag d. 13 september 2009
41°11.173 N
008°42.335 W




“Securite, Securite, Securite, All ships, All ships, All ships, This is sailing yacht Dania, Dania, Dania, our current position is 41°36.650 N and 008°52.670 W, we are sailing 180° south, and doing 5 knots, - we are sailing in fog and have no radar”


Denne melding udsendte vi på VHF én kl. 13.20 kort efter at vi nær havde påsejlet med et containerskib, der lå for anker på 40 meter vand!! Skibet udsendte ikke tågesignal eller meldinger over radio om at de lå for anker det pågældende sted. Hjertet røg helt op i halsen på os alle - specielt Anders der pludselig rev rattet fuldt mod bagbord, da spøgelsesskibet pludselig dukkede op af tågen som en kæmpe grå silhuet ovenpå vandet. At vi ikke kunne se det måske 100 meter lange skib før til allersidst, understregede kraftigt at tågen var meget tæt. Skibet lå med langsiden til os og vi nåede derfor at komme til at sejle helt parallelt med det da vi skulle undvige det. Vi havde ikke regnet med at møde containerskibe her udenfor trafikruterne som ligger ude på over 100 meters dybde….
Nu har vi jo et stærkt skib lavet i stærkt stål – men vi kommer nok alligevel til kort hvis vi påsejler et stort containerskib…

Vi havde på hele turen fra Baiona mod Leixoes (Porto) holdt skarpt udsyn i tågen da vi alle steder kunne høre tågehorn fra fiskekuttere, der var på havet denne tidlige morgen kl. 06.00 . En lidt klam fornemmelse at kunne høre skibe omkring sig, men ikke se dem. Også de føromtalte fiskebøjer viste sig at være næsten umulige at manøvrere uden om, da man kun lige kunne nå at se dem i den grå masse, hvorefter man havde få sekunder til at reagere hvis man havde kurs mod dem. Der var naturligvis ingen vind overhovedet med al den tåge, så vi sejlede derfor for motor hele vejen, hvilket jo for så vidt gjorde os meget mere manøvredygtige end hvis vi var for sejl. Desværre ødelægger støjen fra vores egen motor også vores evne til at høre andre skibes tågehorn eller motorstøj.


Lasse holder skarpt udsyn under hans vagt


Anders står i stævnen og blæser i vores tågehorn, der gerne skulle informere andre mindre og større skibe om vores tilstedeværelse.



Det er første gang på vores tur hvor vi følte at vi kunne have haft gavn af en Radar ellers AIS (modtager/sender der kan se store skibes position og sende vores).
Da vi tog af sted fra Baiona tidligt om morgenen kl. 06 var vi udmærket klar over den tykke tåge der var i bugten, men regnede med at det var et lokalt fænomen og at solen hurtigt ville brænde den væk uden for bugten- det skete bare ikke og tågen var tæt og tyk alle 63 sømil til Leixoes i Portugal.

Da vi nærmede os havnen i Portugal lagde vi rent faktisk waypoints (positioner på GPSèn) både ved indsejlingen til industrihavnen midt i havnebassinet og i indsejlingen til selve marinaen - af den årsag at vi ikke kunne se længere frem end 2-3 bådlængder. Selv uden for det kæmpe moleanlæg som vel er 10-15 meter højt kunne vi høre havnens tågehorn, der vidnede at vi var på rette vej- men vi kunne ikke se molen før vi nærmest lå midt i indsejlingen!….. undervejs blæste vi selv i vores tågehorn for at advare andre både om væres tilstedeværelse, samtidigt med at vi have udsendt flere securite meddelelser over radioen.


Den indre indsejling til Leixoes marina.


Den ydre indsejling til Leixoes marina, som vi først kunne skimte 100 meter før vi ankom til den.


På vej ind til indsejlingen, hvor vi konstant kunne høre andre bådes tågehorn, samt marinaens egen store tågehorn.


Udsigten ind mod Portugals kyst. Vi havde hørt den skulle være fantastisk, men havde nok forventet mere end dette.


En af de rigtig mange fiskebøjer, der ikke var tydelige før end de var helt oppe ved siden af båden.


Udsigt ud mod åbent hav.


På dette tidspunkt var sigtbarheden bedre end andre perioder på dagen.



Hvorvidt Portugals nordlige kyst er en seværdighed ved vi ikke, da vi ikke så noget af den på turen. Det eneste vi så, ud over containerskibet som lå for anker, og masser af fiskebøjer og garn var en lille fugl, der tog ophold på båden en times tid. Fuglen rengjorde omgivelserne for insekter som den af og til fløj af sted efter rundt omkring båden…. En hyggelig oplevelse i den ellers grå-grumsede tur…


Den lille fugl, slapper her af på vores spil til storsejlet.


Her holder fuglen øje med de insekter og fluer der fløj forbi båden.



Portugiserne vandt hurtigt vores respekt, da der stod to af havnes folk klar på land og tog imod vores fortøjninger da vi ankom. De lagde samtlige fortøjninger for os, og forklarede os hvor vi skulle vise vores skibsdokumenter og betale havnepenge. Sådan en velkomst har vi ikke mødt på turen før nu. Det er forresten også første gang vi for alvor har, skulle vise samtlige dokumenter fra vores skibsmappe – Ansvarsforsikring, momspapirer, ejercertifikater, pas. Vi oplyste også fra hvilken havn vi kom fra- hvor vi skal hen næste gang, og at vi ikke havde noget at deklarere. Men alt forgik i en meget positiv tone – de har bare mere styr på sagerne hernede lader det til.
At vi lever i EU og stadig befinder os i det, har virkeligt vist sig på turen – ikke en gang har vi mødt en tolder der har villet se noget fra os. Andre sejlere vi har mødt på turen ind til nu, har til gengæld vist dokumenter nærmest overalt i Europa – så måske ligner vi bare nogen, der har rent mel i posen? (hvilket vi jo også har).

Skat i Danmark har været så flinke at give Anders en pose penge tilbage, så han mente at det var på sin plads at invitere os alle tre på middag når vi nåede til Portugal, hvilket der ikke faldt nogen protester over. Vi fandt byens vel nok fineste og mest velbesøgte restaurant, og gik til den med tunbøffer, skaldyrs-pastaret, sir´loins , sangria og rødvin, efterfulgt af tiramisu som dessert…. Ikke just det vi plejer at fortære på skibet. En fantastisk start på Portugal.



Venligst,
S/Y Dania