Portvin en masse

>> fredag den 18. september 2009

Mandag d. 14 september 2009


Et glas hvid og rød portvin fra Sandeman.


Vi havde besluttet os for ikke at ville forlade Porto, uden at have haft besøgt nogle enkelte portvinshuse. Jeg mener... hvem ville ikke gerne besøge dem?

Så igen tog vi ind til byen Porto og fandt den første og måske bedste turistinformation, der kunne fortælle os om, hvilke af de 18 forskellige portvinshuse vi skulle besøge. Vi valgte herefter Sandeman og Croft.
De to huse vi valgte virkede gamle og yderst smukke, eftersom der gemte sig en masse historie og stolthed omkring deres produktion. Der var guidede turer, der inkluderede en lille film samt en overordnet information omkring de forskellige slags vine, deres produktion og kvalitet. Vi kan fortælle jer, at der findes en Tawny, en Ruby og en Vintage. Tawny bliver der solgt mest af, Ruby bliver ofte brugt som aperitif og Vintage bliver direkte fyldt på flaske og skal derefter lagrer i minimum 10 år og helst 20-30 år. Hvis i har en flaske Vintage portvin og i vælger at åbne den, så skal i huske at drikke den inden for 24 timer.... HUSK DET!
Vigtigst af alt ved disse tours var, og nu taler jeg nok ikke kun for mig selv, at der hvert sted blev serveret nogle enkelte gode glas portvin. Vi smagte, duftede og slyngede vinen rundt i glasset... som man nu engang gør det.

Vi nåede at får 6-7 mindre glas og nød det hele... dog efter de antal glas vin, var vores sukker niveau ved at have nået sit højeste og det var egentligt meget heldigt kan man sige... for så havde vi ikke rigtig lyst til at spendere på en flaske til båden. Hjem gik turen igen og endnu en god dag i Porto var over.


Anders og Lasse hører her guiden fra Croft fortælle i vinkælderen.


En af de gamle tønder fra Sandeman... han var tilsyneladende den første, der brændte sit logo ind i sine tønder og den første der brugte reklamer og markedsføring.


Dennis og Anders sidder og nyder to glas vintage portvine.


Tawny tønder fra huset Croft.


Anders og Lasse ved huset Croft.



Efter turen skulle vi handle ind og gik derfor en mindre omvej for at finde et godt indkøbssted. Selvom det var en omvej, så gav det nogle gode udsigter og flotte syn. Nedenfor kan i se lidt af hvad vi mener.



Vi havde ikke kunne finde "Bag in a Box" siden Frankrig, så det var et glædeligt gensyn, da vi atter fandt dem i Leixoes. 5 liter til 7 euro... perfekt pris til langturssejlere.


En flot og klippefyldt strand ved siden af marinaen.


Her ses den med en anden vinkel.


Portugal og specielt Leixoes er fyldt med meget flot graffitti. Her er en af værkerne.


Endnu et imponerende håndvæk... utroligt at de kan skabe dette med en spraydåse.


Venligst,
S/Y Dania

0 kommentarer:

  © Blogger template Romantico by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP