Havsnød? – og Landlig idyl

Torsdag d. 3 september 2009
42° 46.823 N
009° 03.539 W



Vores ankerplads ved Muros.



Så er vi nået til det mere originale og landlige Spanien, hvis man kan kalde det det? Vi har nu smidt krogen i en lille ankerbugt ved byen Muros - 83 sømil sydvest for La Coruna. Bugten er foruden den gamle by og fiskerihavnen, omkranset af smukke bjerge på alle sider, og store østersfarme lige uden for havnen. Her lever folk af havet og ikke så meget af turister, det er det her det handler om, ligge for anker i smukke omgivelser, ingen havnemester der opkræver havnepenge. Her er det kvit og frit og med havudsigt 360 grader rundt.


Her ses det norske skib S/Y Jenny, som sejlede sammen med os, da vi forlod La Coruna Marina.


S/Y Dania med 10 knob vind fra nordvest, der gjorde at vi var nødt til at gaa bidevind for at komme til vores næste waypoint.


Her ses vores trimmede Genua og vores storsejl.


Anders har her den første vagt, der varer 3 timer.


Det her er et bevarelsesværdigt fyrtaarn, der ligger 5 sømil nord-vest for byen La Coruna.



Vi sejlede ind mod indsejlingen til bugten ved Muros i morges kl. 10, og hilste på lokale fiskere der var ved at tjekke tejner for fangst. Deres bøjer har vi mødt i massevis og specielt om natten kan man godt blive lidt nervøs for at sejle imellem dem, da de er lagt ud parvis med tov imellem liggende lige under overfladen. Selv ude på over 100 meter vand har vi mødt dem men, heldigvis har vi ikke fået nogen af dem i skruen endnu, og det nytter nok alligevel ikke at kigge efter dem om natten da de næsten er umulige af få øje på i bølgerne.



Bugten ved Muros, som den så ud da vi ankom om morgenen.


På vej ind i bugten til Muros, var der enkelte steder, hvor vi skulle undgå nogle slemme skær.


Det her er et af de mange mindre bjerge, der ligger ved indsejlingen til Muros.


En flot solopgang, 20 sømil fra vores destination.



Vejret (til trods for manglende vind), var skønt ved ankomsten til Muros, og vi valgte en passende ankerplads mellem de andre både i bugten. Lige bag båden var lokale fridykkere ved at dykke efter knivmuslinger på bunden. Ankeret blev lagt og rigeligt med kæde derefter, så er sommerhuset parkeret på første parket!


S/Y Dania ligger her blandt andre langturssejlere. Det er en eftertragtet bugt, der byder på god beskyttelse fra vinden og god autentiske spansk kultur. Vi ligger på cirka 9 meters dybde, hvorfor vi har næste 40 meter ankerkæde ude. Det er er tommelfingerregel at kædens længde, altid svarer til 4 gange dybden. Såfremt der er dårligt vejr eller dårlige bundforhold, vil man vælge at have mere kæde ude.


Dennis sejler her dinghyen, for at komme ind til land.


Vores udsigt ind mod byen, der ligger sydvest for os.


Udsigten mod sydøst.



Vores norske venner på Sy–Jenny ligger også for svej i bugten, og som på sidste tur over Biscayen, holdt vi radiokontakt på turen herned. Da deres båd er en del hurtige end vores, kom de som sidst frem lang tid før os. Metrologerne havde igen lovet en relativ favorabel vind til turen, men vejrudsigten viste sig at være noget mangelfuld (nærmest modsat af lovet), så turen tog lige knap et døgn, i meget svag vind og stik imod os. I så lidt vind og med altanterhavsbølgerne med os, og vinden imod os, ruller båden som bare pokker! alting skramler og larmer når båden ruller, der er ikke en gryde og en kop man ikke præcis kan høre hvor er. Søvn er svær at komme i nærheden af og madlavning og andre gøremål tager meget, meget længere tid, men som Anders så klogt sagde under fremstillingen af løgsuppe til aftensmad ” vi kan jo nok ligeså godt vænne os til at det ruller når vi arbejder, for det kommer det helt sikkert også til over Atlanten”….



Jan der er skipper på S/Y Jenny, stod og tog imod os, da vi ankom til ankerpladsen.


Her ses S/Y Jenny, på deres ankerplads, der er 200 meter fra os.



At langtursejlere passer på hinanden fik vi også bekræftet på denne tur. Vi mistede i løbet af natten radiokontakten med den norske båd, sandsynligvis pga. de bjerge der ”skyggede” for signalet. Da vi kom frem til bugten og kaldte dem på vores almindelige VHF, var de glade for at høre fra os, da de to gange var blevet opsøgt af en stor redningshelikopter der svævede 60-70 meter over dem og med projektører rettede lige ned i deres cockpit, helikopteren kaldte dem ikke på radioen men forsvandt bare igen. Nordmændene var derfor en smule nervøse for, om de mon var ude at lede efter os, og om der var sket os noget, de havde jo ikke fået fat i os på de på forhånd aftalte tidspunkter. De havde endda kontaktet Radio Coruna for at høre om de havde kendskab til en dansk båd i havsnød- og det havde de jo selvsagt ikke. Det er nu rart at vide at der er nogen der holder øje med en, men samtidigt også en reminder om at vi ikke altid kan forvente at kunne få kontakt med hinanden på havet. Ironisk nok var vi så nær kysten at vi kunne have skrevet en sms med mobilen til dem, hvis vi da ellers havde haft deres nummer.


Når vi ligger for svej, er der ofte flere dage mellem at vi får et bad. Dette skyldes, at vi må rationere vores ferskvand. Når vi så endelig bader, bruger vi, som Lasse gør her, vores solar shower.



Anders fik i Brest købt en 90 cm. lang harpun. Endelig fik han mulighed for at afprøve den... den er så kraftig, at man ikke prøver på at lade eller affyre den over vandet.


Anders prøver her for første gang, at lade harpunen. Det kræver en bestemt teknik og godt med mavemuskler, for at spænde den helt op.



Men selv om turen ikke var det bedste sejlads for os (fordi det gik langsomt og båden rullede), er vi nu alle rigtigt glade for endeligt at fundet en dejlig ankerplads i stedet for de dyre marinaer vi har ligget i. Der er vel omkring 8-10 andre både i bugten, og med dinkyen (vore gummibåd), tager det 2 min at komme i land og ind til den gamle by, der har smalle brostensbelagte gyder og huse bygget i natursten.
Det er nu ved at være aften og den norske båd har inviteret os over til aftensmad (igen), så snart hopper vi i gummibåden og sejler de 100 meter over til naboen. Vi har medbragt en flaske Amarone (tak Nova, Guro, Jacob og Matias ;-) som vi vil nyde sammen med dem…

I det hele taget vil vi gerne sige tusind tak til alle de dejlige gaver og kort vi fik ved afrejsen i Århus. Vi har flittigt brugt de bøger vi har fået, vores solarshower (”posebruser” der kan blive varm i solen), chokolade og lakrids i store mængder, tallerkener og kopper som ikke kan gå i stykker, Whiskey og Gl. dansk, hjemmebagte ”beskøjtere”, en masse øko-lækkerier, svensk løssnus, lydbøger til nattevagterne, Champagne og rødvin, notesbøger. Og så en gave, som vi endnu ikke ved hvad består af, da den først må åbnes midtvejs over Atlanten. Samt en hel masse andre ting. Vi snakker stadig om den afsked i alle var med til at give os, for lidt over en måned siden - og kan stadig mærke kuldegysningerne over den overvældende afsked det var da vi sejlede ud fa havnen! Så tusind tak til jer alle, det er et minde der for altid vil være indprintet i os…!


Kærligst,
SY- Dania